Kærestepar overfaldet: Trukket hen ad asfalten i håret

Et besøg ved en tankstation mandag endte i et voldeligt overfald for et kærestepar

En 38-årig mand og hans 40-årige kæreste blev mandag kl. 20.22 udsat for vold af to mænd i forbindelse med et besøg på en tankstation på Tilst Parkvej i Tilst.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport:

'Den 38-årig mand har forklaret til politiet, at han blev slået flere gange i ansigtet, og da hans kæreste forsøgte at lægge sig imellem, blev hun også slået og trukket i håret hen ad asfalten.'

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde de to gerningsmænd, der beskrives således:

Gerningsmand A:

  • Ca. 175 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Araber
  • Havde kort hår i siderne og længere på toppen
  • Var iført en sort T-shirt med et 'soltegn' i guld/sølv

Gerningsmand B:

  • Araber
  • Var iført en kasket

Ifølge kæresteparret ankom og forlod de to mænd stedet i en sort bil - evt. en BMW eller en VW Passat.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere