Kaffetyv ville sende politiet på afveje: Nu han sigtet for to forhold

En butikstyv fra Randers prøvede at lede politiet på afveje, da han ville stjæle kaffe for flere tusinde kroner

Østjyllands Politi fremstiller mandag en 42-årige mand i et grundlovsforhør i Retten i Randers, efter han søndag blev anholdt for et større kaffe-tyveri.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Manden forsøgte at stjæle kaffe for i alt 4500 kroner i Dagli'Brugsen på Hammergårdsvej i Gjerlev, men det opdagede personalet, som tilkaldte politiet.

De tog straks ud til supermarkedet for at anholde manden - men det prøvede tyven straks at afværge med en falsk anmeldelse.

Umiddelbart før anholdelsen modtog alarmcentralen nemlig en ny anmeldelse om et røveri på tankstationen i Randers, men den skulle vise sig at være falsk.

Ifølge politiet var den sandsynligvis lavet af den 42-årige tyv i et forsøg på at dirigere politiet i en forkert retning.

Derfor blev manden, udover for tyveriet, også sigtet for misbrug af faresignal.

Østjyllands Politi kender manden i forvejen, da han tidligere har begået lignende forhold - og det er derfor, politiet nu fremstiller manden i et grundlovsforhør, som vil finde sted mandag klokken 13.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få kontakt til politiet.