Kameraer i grusgrav kan måske hjælpe politiet

Der var opsat kameraer på stedet, hvor gerningsmænd efterlod dræbt 68-årig

Der var her ved en nedlagt grusgrav, at den dræbte 68-årige blev fundet torsdag. Video: Per Rasmussen

I sagen om drabet på Kiehn Andersen kan politiet muligvis hente hjælp fra uventet kant, skriver sn.dk.

I følge det sjællandske regionalmedie, var der på stedet, hvor politiet torsdag fandt liget efter 68-årige Kiehn Andersen, er der opsat fire vildtkameraer.

Om kameraerne var tændt - og om de i givet fald har indfanget noget brugbart for politiet - vides endnu ikke.

Vicepolitikommissær Søren Ravn-Nielsen bekræfter overfor sn.dk, at han har 'hørt noget om' videokameraer, men ønsker ikke at sige mere før i næste uge.

Politiet har identificeret et lig som 68-årige Kiehn Georg Andersen. De formoder, der er tale om drab. Foto: Politifoto 112 - 26. apr. 2019 - kl. 19:16 Søn af dræbte Kiehn: - Vi har det ad helvede til

Sagen tog sin begyndelse påskesøndag, hvor politiet blev kaldt ud til den 68-åriges bolig, et hus på Kalundborg i udkanten af Ruds Vedby på Vestsjælland.

Tidligt om morgenen var der udbrudt en voldsom brand på stedet, og efterfølgende kunne man ikke finde boligens ejer, den 68-årige.

Politiet har identificeret lig som 68-årige Kiehn Georg Andersen. De formoder, der er tale om drab. Foto: Politifoto 112 - 26. apr. 2019 - kl. 15:52 Politi: Forsvundne Kiehn blev dræbt

Torsdag førte efterforskningen imidlertid politiet til en nedlagt grusgrav ved Blæsinge, der ligger otte-ti kilometer syd for Ruds Vedby. Her fandt politiet den dræbte Kiehn Andersen.

Ifølge sn.dk's oplysninger skulle et pengeskab med en kostbar møntsamling være opbrudt og tømt. En teori er derfor, at den 68-årige har været offer for et hjemmerøveri, der er kørt helt af sporet.

Det er imidlertid ikke noget, som politiet ønsker at kommentere.

I forbindelse med drabssagen har politiet offentliggjort dette billede af den dræbte Kiehn Andersen. Foto: Politiet
I forbindelse med drabssagen har politiet offentliggjort dette billede af den dræbte Kiehn Andersen. Foto: Politiet
 

Skærm

Hent flere
Hent flere