Kamilla slog fra sig, før hun døde

Drabstiltalt kørte rundt med liget af 21-årig i timevis på sønderjysk motorvej

I juli sidste år blev der afholdt mindehøjtidelighed for den dræbte Kamilla Hantusch (foto: Ole Frederiksen)

Hårdt presset af anklagerens nærgående spørgsmål måtte den 25-årige Samayullah Asef i formiddag bede om en pause under afhøringen i retten i Sønderborg, inden han i detaljer skulle fortælle om drabet på Kamilla Hantusch sidste år.

- Jeg vil gerne have et par minutter. Det er hårdt for mig, sagde han.

Klammeri før drabet
Forinden havde han fortalt om et klammeri i hendes hjem på Teglgårdsvej i Padborg sent om aftenen den 19. juli.

- Hun skældte mig ud og sparkede. Jeg greb om hende med begge arme og bad hende stoppe. Min ene arm kom rundt om hendes hals; hun drejede sig pludselig rundt og greb fat i mine nosser.

- Hun sprællede og prøvede at bide mig. Så faldt vi ned på sengen, og jeg landede på albuen med armen om hendes hals.

- Sagde hun noget, spurgte anklager Christina Korsgaard.

- Nej, hun lå på maven. Jeg troede, hun var sur på mig.

- Hvor længe holdt hun om dine testikler?

- Noget tid i hvert fald.

- Vidste du ikke, at man kunne dø af at blive holdt hårdt om halsen. Tænkte du ikke på det?

- Nej, jeg ville bare holde hende stille og roligt i 40-50 sekunder.

- Kan det have varet længere?

- Nej, det var mindre end et minut.

Få dage før drabet på Kamilla Hantusch (billedet) tilbød hendes nu drabstiltalte ekskærste 10.000 til en veninde for oplysninger om Kamilla. (Politifoto) 112 - 25. jun. 2015 - kl. 09:45 Drabstiltalt: - Kamilla løj for mig

Efter slagsmålet røg Samayullah en cigaret, mens han kortvarigt gik udenfor.

- Da jeg kom tilbage, lå hun stadig på sengen. Hun var helt stille. Hun sagde ikke noget. Hendes øjne var lukket.

- Jeg blev bange og gik i panik. Vidste ikke hvad jeg skulle gøre.

- Jeg prøvede at tage hendes puls, men jeg rystede på hænderne.

Prøvede at yde førstehjælp
I følge Samayullah forsøgte han at yde førstehjælp ved at lægge hende på gulvet. Han opgav, da han hørte noget støj i køkkenet.

- Jeg besluttede at løfte hende ud i bilen og satte hende på forsædet.

- Var hun tung?

- Det lagde jeg ikke mærke til. Jeg var i panik.

- Hvorfor skulle hun ud i bilen. Hvorfor tilkaldte du ikke hjælp?

- Ved det ikke. Jeg var bange. Håbede hun bare var besvimet. Jeg klappede hende på kinden, men hun reagerede ikke.

- Hvor kørte du hen?

- Forbi min arbejdsplads - Frøslev Træ - et par kilometer fra Teglgårdsvej.

Han besluttede at køre Kamilla på sygehuset i Aabenraa og smed hendes støvletter ud gennem vinduet. Undervejs gik det op for ham, at Kamilla var død.

I total vildrede kørte han i timevis op og ned ad motorvej E45. Sidst på natten ved 04-tiden holdt han ind ved en motorvejstilkørsel ved Kliplev, hvor han lagde den døde Kamilla i noget højt græs med en sort affaldssæk over.

Derefter kørte han tilbage til gerningsstedet, hvor hans seks-årige datter i mellemtiden var vågnet.

Tilbød 10.000 kroner for oplysninger om Kamilla
Tidligere i formiddag kom det frem, at den 25-årige tre uger før drabet tilbød 10.000 kroner til en nær veninde af den dræbte for oplysninger om Kamillas færden.

- Men det var bare for sjov, sagde Samayullah.

Kamillas mor Lisbeth Hantusch (billedet) var den eneste, som Samayullah kom godt ud af det med, sagde han i retten. (Foto: Ernst van Norde) 112 - 24. jun. 2015 - kl. 13:47 Nu taler Kamillas drabsmand

Kamillas mor Lisbeth Hantusch (billedet) var den eneste, som Samayullah kom godt ud af det med, sagde han i retten. (Foto: Ernst van Norde) 112 - 24. jun. 2015 - kl. 13:47 Nu taler Kamillas drabsmand Se også: Kamillas søster: Han var asocial

Afhøringen af den afghansk fødte far til parrets seks årige datter peger i retning af, at den 25-årige mand i tiden op til drabet sidst i juli i fjor var usædvanligt stærkt optaget af sin ekskærestes gøren og laden.

- Jeg ville have, at hun tog sig af vores datter. Men hun løj hele tiden for mig. Hun løj mange gange, forklarede Samayullah.

På anklager Christina Korsgaards spørgsmål om formålet med den konstante interesse for Kamilla bekræftede Samayullah Asef, at han flere gange var fulgt efter Kamilla.

- Var du jaloux?

- Nej, det var af hensyn til vores datter, som betyder alt for mig, sagde den tiltalte.

Ekstra Bladet følger sagen

Her udlagde Ekstra Bladets journalist, Karsten Gøttler sagen (sendt onsdag d. 24. juni 2015)
Her foræller Lisbeth Hantusch, Kamillas mor, om sin datters forhold til Samayullah Asef, der nu er tiltalt for drabet

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere