Kampklædt politi i aktion efter skyderi

Kampklædte betjente arbejder i området, hvor en 36-årig mand i nat blev hårdt såret af skud

Politiets teknikere har tidligere undersøgt gerningsstedet på Stationsvej i Tinglev og afsøgt området med hunde (Video: Local Eyes)

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

En 36-årig mand blev i nat ved to-tiden hårdt kvæstet af skud i Tinglev nær den tyske grænse.

Et større område har været afspærret siden skyderiet, og et øjenvidne fortalte kort før klokken 14 til Ekstra Bladet, at flere af politibetjente iført sort tøj og hjelme var ved at rykke ind i et hus på Hovedgaden i Tinglev.

Se mere video på Local Eyes.

Politiet bekræfter, at de fortsat arbejder i området.

- Vi er stadigvæk derude, men har ikke anholdt nogen, siger Helle Lundberg, der er kommunikationsrådgiver hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiets teknikere har tidligere undersøgt gerningsstedet på Stationsvej i Tinglev og afsøgt området med hunde.

Den 36-årige er fortsat i livsfare, og hans pårørende er underrettet.