Kampklædt politi i aktion: Frygtede mand med pistol

Politiet har i nat været massivt tilstede på en adresse i Hårlev, efter en forbipasserende så en mand vifte med en pistol

Politiet tog ingen chancer, da en forbipasserende natten til søndag så en person vifte med en pistol på en adresse i Hårlev.

- Vedkommende ringer og fortæller, at en mand, der i forvejen er kendt af politiet, står med en pistol. Det tager vi selvfølgelig meget seriøst, fortæller René Søi Pedersen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands politi til Ekstra Bladet.

Ingen anholdte
Kort tid efter er kampklædt politi massivt tilstede på adressen. Politiet kan dog hurtigt konstatere, at der ikke er tale om et ulovligt våben, men i stedet en splatterpistol.

- Han kommer ud og viser os splatterpistolen. Og da det ikke ulovligt at have sådan en på sin bopæl, når man er over 18 år, så sigter vi ham ikke, og han får lov til at beholde den, oplyser vagtchefen.

Vagtchefen har søndag formiddag yderligere oplyst, at 14 politibiler rykkede ud til adressen. Det skriver TV2.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere