Kan du se fejlen på dette billede? Her fælder narkohandler sig selv

Britisk narkokriminel troede, han kunne skjule sig på sikker beskedtjeneste - men glemte at et billede siger mere end 1000 ord

Her er billedet, som Elliott Morris blev fældet af, efter han delte det på WhatsApp. Politifoto
Her er billedet, som Elliott Morris blev fældet af, efter han delte det på WhatsApp. Politifoto

Kig godt på billedet i toppen af denne artikel. Kan du se fejlen, der nu har kostet britiske Elliott Morris otte og et halvt års fængsel?

Politiet i South Wales kunne godt. For da de så billedet med narko, som Morris falbød på den ellers sikre beskedtjeneste WhatsApp, var det ikke stofferne, de studsede over.

Elliott Morris (i midten) dummede sig, da han delte et billede af de mange stoffer i hånden. Også hans far Darren og mor Dominique er nu dømt i sagen, hvor i alt 11 blev anholdt. Politifoto
Elliott Morris (i midten) dummede sig, da han delte et billede af de mange stoffer i hånden. Også hans far Darren og mor Dominique er nu dømt i sagen, hvor i alt 11 blev anholdt. Politifoto
 

Se også: Millionbøde til Facebook i korruptionssag

Billede sendt til 'kunder'
Derimod faldt politiets interesse på, hvor godt billedet viste en del af en hånd, som holdt stofferne frem:

- Billedet var sendt til potentielle kunder for at vise, at 'her er mine varer - jeg sælger det her', forklarer Dave Thomas fra South Wales Police til BBC News.

- Men han (Elliott Morris, red.) tænkte ikke på, at det viste en del af hans hånd, som potentielt kunne være 'et fingeraftryk'.

Det er detaljen her, som politiet lagde mærke til på billedet. Politifoto
Det er detaljen her, som politiet lagde mærke til på billedet. Politifoto
 

Se også: 16-årig i dødskamp på telefonen: - Sig til min mor at jeg elsker hende

Hjælper politiet
Da der manglede et billede af en finger, men kun blev vist en del af hånden, kunne politiet i første omgang ikke finde den skyldige i fingeraftryksregisteret.

Men ved at bruge andre beviser i sagen fandt man frem til Elliott Morris og kunne knytte ham direkte sammen med billedet. Det skete ved at sammenligne billedet af hånden med den samme del på hans hånd:

- De kriminelle bruger den her teknologi for ikke at blive fanget, men vi er nødt til at følge med, siger Dave Thomas om politiet succes mod at bruge billedet som et redskab til at finde den skyldige.

- Det her er fremtiden, som vil gøre det nemmere i fremtiden for lokalt politi at anholde folk meget hurtigt, vurderer han.

Se også: Lidl-medarbejder afslører narkohandler-kæreste med billeder på Instagram

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen