Kano-drama på sø

Adskillige personer er røget i vandet, efter tre kanoer er kæntret ved Bavelse Sø

En hyggelig lørdag eftermiddag med kanosejlads på Bavelse Sø har udviklet sig dramatisk for en stor gruppe mennesker.

Tre kanoer kæntrede således pludselig, hvorfor selskabets deltagere selv måtte svømme i land i blæsevejret.

Det oplyser Sydsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Det er formentlig vejrforholdene derude, som har fået dem til at kæntre, siger vagtchefen.

Heldigvis er ingen af personerne dog kommet noget til.