Kaos og tumult: Tysk politi brugte vandkanoner mod demonstranter

Tysk politi måtte bruge vandkanoner og tåregas mod demonstranter, der var mødt op for at protestere mod en højre-radikal demonstration

Foto: Martin Meissner/AP
Foto: Martin Meissner/AP

Knap 1.000 mennesker fra den tyske højre-radikale gruppe Hogesa - forkortelse for Hooligans imod salafister - bragede søndag sammen med autonome venstrefløjsaktivister fra en moddemonstration i Köln. Det skriver det tyske medie Die Welt.

Allerede inden demonstrationerne gik i gang, blev flere demonstranter anholdt, og tysk politi brugte tåregas og vandkanoner for at køle urolighederne ned.

Mere end 10.000 var mødt op for at demonstrere imod de fremmedfjendtlige fra Hogesa, som talte mindre end en tiendedel. Politiet var talstærkt til stede; hele 3500 politibetjente forsøgte at holde de to demonstrationer adskilt ved at fordele dem på hver sin side af banegården i byen.

Hogesa var mødt op for at demonstrere for lukning af de tyske grænser og moskeerne. 

De autonome kastede med sten og fyrværkeri mod deres 'modstandere', mens flere politibetjente blev skadet under sammenstødende.

Ifølge mediet resulterede et lignende sammenstød, hvor Hogesa var involveret, i, at 50 politibetjente blev sårede.

I sidste uge afholdt den kontroversielle antiislamiske organisation Pegida sin største demonstration i flere måneder i Dresden. Demonstrationerne arrangeret af højrefløjs-ekstremister kommer i kølvandet på flygtningekrisen. Tyskland forventes at modtage næsten en million flygtninge i år.

I Tyskland er der blevet rapporteret næsten 300 angreb på asylcentre i årets tredje kvartal.

Dominik Horst Roeseler organiserede Hogesa-demonstrationen og taler her på billedet til gruppen. Foto: Martin Meissner
Dominik Horst Roeseler organiserede Hogesa-demonstrationen og taler her på billedet til gruppen. Foto: Martin Meissner
 

1 af 7 Foto: Martin Meissner
2 af 7 Foto: Martin Meissner
3 af 7 Foto: Martin Meissner
4 af 7 Foto: Martin Meissner
5 af 7 Foto: Martin Meissner
6 af 7 Foto: Martin Meissner
7 af 7 Foto: Martin Meissner/AP