Kassie myrdet for 19 år siden: Nu kan hendes drabsmand være fundet

En 19-årige kvinde blev skudt og myrdet i 1999. Nu mener politiet at have fundet frem til, hvem der stod bag mordet

I 19 år har man ikke kunne finde beviser på, hvem der slog Kassie Federem ihjel. Foto: Politifoto
I 19 år har man ikke kunne finde beviser på, hvem der slog Kassie Federem ihjel. Foto: Politifoto

I knap 20 år har mordet på den 19-årige Kassie Federem været et uforløst mysterium. Men nu mener Batan Rouge politi at have fundet gerningsmanden.

Kassie Federem, som læste psykologi på Louisiana State University i USA, blev skudt og myrdet i sin egen lejlighed i 1999 af gerningsmanden, der havde brudt døren op.

Morderen glemte angiveligt at få sin ene handske med sig ud af lejligheden. Handsken blev det vigtigste stykke bevismateriale i sagen, men dengang var det ikke muligt at finde et dna-match med nogen i politiets databaser.

Men på grund af ny og bedre teknologi, har politiet nu endelig fundet et match, der peger dem i retningen af en mistænkt i sagen: 49-årige Travis Green, der allerede sidder på dødsgangen i Texas, USA, skriver flere amerikanske medier heriblandt Fox News og Daily Beast.

- Jeg føler, at at det her lukker sagen, men intet kan lukke det hul, jeg har i mit hjerte, siger den forurettedes mor, Debby Durapau, til Daily Beast.

Artiklen fortsætter under billedet:

Travis Green bliver nu sigtet for endnu et mord på en kvinde. Foto: Politifoto
Travis Green bliver nu sigtet for endnu et mord på en kvinde. Foto: Politifoto

Myrder og voldtager
Travis Green er dømt til døden for at have voldtaget og myrdet en anden 19-årig kvinde to uger før mordet på Kassie Federem. Han er også sat i forbindelse med en tredje voldtægt og drab på en 82-årig kvinde.

Forældrene til Kassie er lettede efter de mange år, hvor sagen har ligget koldt. Det har været en kæmpe byrde på deres skuldre, siger de.

- Jeg tror ikke, han har følelser, og det kan aldrig gøre så ondt på ham, som det har gjort på os.

- Jeg ved, hun er væk, og at hun ikke kommer tilbage. Men det hårdeste er tanken om nogen, der skyder min datter om eftermiddagen i hendes lejligheden, siger Kassies mor til Daily Beast.

Baton Rouge politi har tidligere prøvet at forbinde Travis Green med handsken fundet på gerningsstedet, men det har ikke været muligt før nu.

Selvom Travis Green allerede sidder på dødsgangen, er der ikke blevet sat en dato for, hvornår han skal henrettes.

1 af 2 Travis Green bliver nu sigtet for endnu et mord på en kvinde. Foto: Politifoto
2 af 2 I 19 år har man ikke kunne finde beviser på, hvem der slog Kassie Federem ihjel. Foto: Politifoto

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere