Kastede kvinde ind i væggen: Mand anholdt for voldtægtsforsøg

En 46-årig mand bliver i dag fremstillet for forsøg på voldtægt i en lejlighed på Østerbro

Københavns Politi har anholdt en 46-årige mand for forsøg på voldtægt i en lejlighed den 3. maj.

Manden blev dog ført anholdt i går klokken 19.12, og han bliver derfor fremstillet i Københavns dommervagt i løbet af dagen.

- Voldtægtsforsøget er foregået i en lejlighed på Østerbro. Ifølge sigtelsen river manden kvinden i håret, og han kaster hende ind i en væg, siger anklager Anders Larson til Ekstra Bladet.

Kvinden når dog om råbe om hjælp, inden der sker yderligere.

- Hun begynder at skrige, og i den forbindelse kommer en sambo hende til undsætning, og som får fjernet den anholdte fra kvinden.

Hvad gerningsmanden og forurettedes relation har været, kan anklageren ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.

Hvordan den 46-årige mand forholder sig, er også uvist.

- Han er ikke blevet afhørt efter anholdelsen i går, siger anklageren.

Anklagemyndigheden har begæret den 46-årige varetægsfængslet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere