Kastede sten og fyrværkeri efter politiet: - Det er fuldstændig uacceptabelt

Politiet blev mødt af stenkast og fyrværkeri, da de mødte op ved en bilbrand ved Brøndby Strand

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet blev mødt af fyrværkeri og sten, da de natten til lørdag mødte op ved en bilbrand ved Brøndby Strand.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi overfor Ekstra Bladet.

- Vi fik 00.15 en anmeldelse om ild i en bil. Vi sendte en patrulje derud, og da brandvæsnet kom derud for at slukke branden, blev der smidt sten og skudt fyrværkeri efter politiet, fortæller Morten Steen, der er vagtchef for Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet.

Kort efter løber personerne fra stedet.

Efterfølgende forsøger politiet at finde stenkasterne og fyrværkeri-entusiasterne, men der er lørdag eftermiddag tidspunkt stadigvæk ingen anholdt.

- Det var ret hurtig overstået, og efterfølgende fandt vi stenene og et bomberør, som vi er i gang med at efterforske. Vi fandt dog ingen af mændene, oplyser Morten Steen.

Politiet vil følge op på fredagens hændelser i løbet af lørdagen.

- Vi vil naturligvis være til ekstra meget til stede i aften, så vi er mere synlige. Det er fuldstændig uacceptabelt med den adfærd, at brandvæsnet ikke kan gøre deres arbejde, fortæller Morten Steen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere