Kellys sidste minutter i nat: Hun græd og sang før henrettelsen

Kelly Renee Gissendaner sang 'Amazing Grace' da hun i nat blev henrettet i staten Georgia

(Video: ABC News)

'Når denne krop og dette hjerte står af'

'Og det jordiske liv ophører'

'Træder jeg indenfor portene'

'Et liv i glæde og fred'

Sådan sang 47-årige Kelly Renee Gissendaner, da hun i nat grådkvalt modtog dødssprøjten i Georgia, USA for medvirken til drabet på sin tidligere mand Douglas Gissendaner.

Kelly Renee Gissendaner blev dømt til døden, selv om hun ikke deltog direkte i drabet. Hun havde derimod overtalt sin elsker til at begå drabet. (Foto: AP) 112 - 30. sep. 2015 - kl. 06:47 Drama i nat: Nu er Kelly henrettet

I 1997 blev han brutalt stukket ihjel, efter Kelly havde overtalt sin daværende elsker til at slå ægtemanden ihjel.

Kelly Renee Gissendaner under retssagen i 1998. (Foto: AP) Kelly Renee Gissendaner under retssagen i 1998. (Foto: AP)
Kelly Renee Gissendaner under retssagen i 1998. (Foto: AP) Kelly Renee Gissendaner under retssagen i 1998. (Foto: AP)

Dødsstraf-modstandere kæmpede forgæves for at redde Gissendaners liv. (Foto: AP)
Dødsstraf-modstandere kæmpede forgæves for at redde Gissendaners liv. (Foto: AP)

- Kort før henrettelsen undskyldte hun sin forbrydelse og kaldte sin dræbte ægtemand for en 'fantastisk mand, der døde på grund af mig', fortæller et tydeligt bevæget vidne til amerikanske NBC News, der var tilstede under henrettelsen.

I det hele taget var det en meget bevæget Kelly Renee Gissendaner, der gik ind til henrettelsen. Da fængselsinspektøren kom ind og læste dødsdommen op, bevægede hendes læber sig stille, mens hun viskede de sidste ord:

- Jeg vil bare sige Gud bevare jer alle, og jeg elsker dig Susan (hendes forsvarer, red.). Du må fortælle mine børn, at jeg forlod denne verden, mens jeg sang Amazing Grace.

Sidste måltid: Nachos
Forud for henrettelsen havde Kelly Renee Gissendaners advokat kæmpet en indædt kamp for at få moderen til to benådet.

Tre gange fik hendes advokater anmodet USA's Højesteret om at stoppe henrettelsen. Men hver gang afviste landets højeste domstol at skride ind og i nat klokken 00:21 lokal tid trak hun vejret for sidste gang.

Se også: Kæmper desperat kamp for at undgå henrettelse

Den 47-årige kvinde fik dog mulighed for at ønske det sidste måltid.

Måltidet var mexicansk inspireret og bestod af chips med ostedip, Texas fajita nachos samt en milkshake til at skylle det hele ned med.

Døde efter 10 minutter
Gissendaner var den eneste kvinde på dødsgangen i Georgia og den første kvinde, som er henrettet i delstaten i 70 år.

Derfor var det også en anderledes henrettelse end normalt, fortæller vidnerne.

Gissendaner fik sin mand dræbt, fordi hun ikke ønskede at skulle gennemgå en skilsmisse. (Foto:AP)
Gissendaner fik sin mand dræbt, fordi hun ikke ønskede at skulle gennemgå en skilsmisse. (Foto:AP)

Dawn Skorcik og Dawn Barber var mødt frem ved statsfængslet i Jackson for at protestere mod henrettelsen af den 47-årige kvinde. (Foto: AP)
Dawn Skorcik og Dawn Barber var mødt frem ved statsfængslet i Jackson for at protestere mod henrettelsen af den 47-årige kvinde. (Foto: AP)

- Da hun opdagede, alle vidnerne blev hun meget bevæget. Hun græd og hulkede, hvorefter hun brød ud i sang, undskyldte sine gerninger og bad. Hun fik sprøjten klokken 00:11 og blev erklæret død 00.21, siger journalist Jeff Hullinger, der også var tilstede under henrettelsen.

Paven kæmpede for dødsdømt
De seneste dage har dødsstraf-modstandere, familiemedlemmer og selveste paven forsøgt at redde kvindens liv.

Pave Frans, der netop har afsluttet et seks-dages besøg i USA, havde sendt et brev til et benådningsudvalg i Georgia, hvor han bad dem om at udvise nåde.

- Jeg ønsker ikke at afsvække alvoren af den forbrydelse, som fru Gissendaner er blevet kendt skyldig i, og mens jeg har sympati for ofrene, vil jeg ikke desto mindre bede jer om at ændre dommen til en, der på en bedre måde vil udtrykke både retfærdighed og nåde, skriver paven.

Se også: Kelly får nyt håb få timer inden henrettelse

Desuden har to af Gissendaners børn, Dakota og Kayla, bedt udvalget om at lade deres mor leve. De forklarer, at de har tilgivet hende for drabet på deres far.

- Jeg ved ikke, om jeg kan holde ud at miste endnu en forælder. Det føles som om, at det er mig, der bliver straffet, siger datteren Kayla i en udtalelse.

Derimod har Douglas Gissendaners familie meddelt, at de finder dødsstraffen passende.

- Selv om hun er morder, har hun modtaget flere rettigheder og muligheder i løbet af de sidste 18 år, end hun gav Doug. Hun udviste ingen nåde, gav ham ingen rettigheder, ingen valg eller muligheder for at leve sit liv, hedder det i en meddelelse fra offerets familie.

Siden dødsstraffen blev genindført i USA i 1976 er over 1400 personer blevet henrettet, heraf kun 15 kvinder, viser tal fra Death Penalty Information Center.

Douglas Gissendaner fik en brutal død. (Foto: AP)
Douglas Gissendaner fik en brutal død. (Foto: AP)

1 af 2 Kelly Gissendaner kigger ud fra cellen på dødsgangen. (Foto: AP)
2 af 2