Kender du disse mænd: Gik amok på tilfældig

Politiet efterlyser tre mænd i forbindelse med groft overfald på 28-årig i juni

Opdateret 23. juli klokken 13,57: Politiet har bedt medierne slette billeder og video af de tre mænd, da de har modtaget flere tip i sagen

Københavns Politi efterlyser tre unge mænd, som lørdag 22. juni kl. 21.45 overfaldt en tilfældig forbipasserende ved Dybbølsbro Station.

De tre gerningsmænd mødte den forurettede på Dybbølsbro i København, hvor de - tilsyneladende bevidst - gik ind i vedkommende.

Ifølge anmeldelsen begyndte trioen efterfølgende at slå løs på manden med brædder, som har været brugt til afspærring i forbindelse med vejarbejde på broen.

Fik dyb flænge
Offeret blev blandt andet ramt på halsen og i hovedet, hvor han fik en dyb flænge.

De tre unge mænd beskrives som mellemøstlige af udseende og mellem 16-23 år.

En var ca. 180-190 cm høj og spinkel af bygning med mørkt hår. Han var iført sort kasket, solbriller, sort trøje, lyse bukser og mørke sko.

Hans to kammerater var ifølge signalementet lavere - ca. 170-180 cm.

 

Begge var af almindelig bygning med mørkt hår, som var kortklippet i siderne. Her var den ene iført solbriller, lys træningstrøje med lynlås foran og hvide striber langs ærmerne, samt mørke bukser og mørke sko.

Den anden var iført grå hættetrøje, lyse cowboyshorts og mørke sko.

 

Fniser og joker
I forbindelse med det grove overfald har politiet frigivet overvågning fra det S-tog, som de tre mænd ankom til Dybbølsbro med. Her ses de tre mænd sidde og fnise og snakke i togets stillekupé, inden de stiger af på Dybbølsbro og tilsyneladende overfalder det tilfældige offer.

Ifølge politiet fortsatte de tre gerningsmænd efter overfaldet af Dybbølsbro i retning mod Fisketorvet.

Har du oplysninger om trioen, bedes du kontakte politiet på 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere