Kendt advokat: Fair, at Madsens forsvarer reagerede her

Se tv om ubådssagen herunder: Den kendte forsvarsadvokat Mette Grith Stage analyserer og forklarer det juridiske spil i Peter Madsens ankesag og forholder sig til en disputs mellem sagens forsvarer og anklager

Få Mette Grith Stages vurdering af Peter Madsens ankesag her (Producer: Martin Lorentsen)

Se tv-indslaget her over

- Jeg synes, det er helt fair, at forsvareren satte ind over for det.

Advokat Mette Grith Stage, som selv er forsvarer i en række store kriminalsager, analyserer og forklarer i tv-indslaget over artiklen noget af forløbet i den første dag i ubåds-ankesagen, der begyndte ved Østre Landsret i dag.

Peter Madsen er dømt for drab, seksuel mishandling og partering af Kim Wall, men har alene anket straffens længde, fængsel på livstid, som Københavns Byret idømte ham i april.

På ankesagens førstedag gik Madsens forsvarsadvokat Betina Hald Engmark blandt andet i rette med den nye anklager Kristian Kirk efter hans fremlæggelse af sagen.

Mette Grith Stage giver sin vurdering af den disputs mellem Betina Hald og Kristian Kirk, og om hvorfor man anker strafudmålingen i en sag som ubådssagen, og i øvrigt giver hun sit skudsmål af ubådssagens nye anklager, som hun selv kender som modpart i retssalene:

- Han er rigtig dygtig, og så har han en meget elskværdig facon. Han er enhver svigermors drøm. Jeg er sikker på, at alle dommerne synes, han er vældig sympatisk, og det er selvfølgelig en fordel.

- Som forsvarer vil man hellere have en anklager, som er lige lovlig skinger, så man kan se, at dommerne også bliver lidt trætte af anklageren engang i mellem, men så må jeg desværre sige, at sådan er det ikke med Kristian Kirk, som har rettens ører.

Hør hele tv-gennemgangen herover