Kendt for pizzeria-sex: Nu er hun dømt for vold mod politiet

Engelske Daniella Hirst slipper ikke for fængsel denne gang

Denne video gav Daniella Hirst og Craig Smith 15 minutters berømmelse i 2017.

Daniella Hirst, der i 2017 blev kendt som den ene del af et offentligt og viralt knald på et pizzeria i England, er nu blevet fængslet for vold mod politiet. Det skriver blandt andet Mirror og Daily Mail.

Hirst kendte sig fredag skyldig i et overfald på en betjent 15. november 2018, og hun blev derfor idømt 16 ugers ubetinget fængsel. Derudover skal hun betale 100 pund i kompensation svarende til cirka 860 kroner. De nærmere omstændigheder omkring overfaldet er ikke beskrevet.

30-årige Daniella Hirst blev i 2017 dømt for at dyrke sex på et pizzeria. Nu er hun også dømt for vold mod politiet. Foto: North Yorkshire Police.
30-årige Daniella Hirst blev i 2017 dømt for at dyrke sex på et pizzeria. Nu er hun også dømt for vold mod politiet. Foto: North Yorkshire Police.
 

Daniella Hirst og hendes kæreste, Craig Smith, ramte forsiderne på alverdens nyhedsmedier i 2017, da en overvågningsvideo med parret blev lagt online. I videoen ses Hirst og Smith dyrke sex foran medarbejderne på Domino's Pizza i engelske Scarborough, mens de venter på deres bestilling.

Sex & samliv - 28. feb. 2017 - kl. 16:12 Friskt par: Knalder mens de venter på pizza

Da politiet blev opmærksom på optagelsen, blev parret tiltalt for blufærdighedskrænkelse. De slap begge for fængselsstraf den gang, men blev til gengæld idømt bøder og samfundstjeneste for deres handling. Du kan læse mere om den sag i linket her.

Skærm

Hent flere
Hent flere