Kendt HA-rockers afdeling lukker

Rockergruppen lukker sin afdeling i Esbjerg og rykker til Aarhus

HA lukker sin afdeling i Esbjerg. Afdelingen har blandt andet Jørn Jønke Nielsen som medlem. (Foto: Mogens Flindt)
HA lukker sin afdeling i Esbjerg. Afdelingen har blandt andet Jørn Jønke Nielsen som medlem. (Foto: Mogens Flindt)

Efter fem år i Esbjerg drager rockergruppen Hells Angels mod øst og flytter til Aarhus.

Flytningen sker hen over sommeren, fortæller Jørn Jønke Nielsen, der er mangeårigt medlem af HA og er en del af afdelingen i byen, til TV2.

- Vi samler os i en større afdeling. Vi flytter til Aarhus.  Vi tager alle derop, siger han.

Hells Angels har været i Esbjerg siden juli 2011, og 'Jønke' har været medlem siden begyndelsen.

Esbjerg-medlemmerne bliver nu en del af afdelingen i Lystrup ved Aarhus. Jønke ønsker dog ikke at uddybe, hvorfor man river teltpælene op.

- Du kan kalde det rettidig omhu, lyder det kortfattet fra rockeren til TV2.

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter, at de kender til HA's flytteplaner, men har ikke yderligere kommentarer.

- Det eneste, jeg kan sige, er, at vi selvfølgelig også har noteret os, at de lukker afdelingen, siger Claus Nørgaard til TV2.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere