Kendt radiovært fundet kvalt med bagbundne hænder

Den britiske radiovært er fundet myrdet i sit hjem lidt uden for Beirut i Libanon

Den kendte britiske radiovært er angiveligt fundet myrdet i sit hjem i Libanon. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Den kendte britiske radiovært er angiveligt fundet myrdet i sit hjem i Libanon. (Foto: Ritzau/Scanpix)

Den britiske radio-vært Gavin Ford, der har stået i spidsen for et af de mest populære morgenprogrammer i det mellemøstlige land Libanon siden 1996, er fundet død i sit hjem lidt uden for Beirut i Libanon. Og ifølge de lokale medier, samt det lokale politi, er han blevet myrdet.

Det skriver flere medier heriblandt AP, Daily Star Lebanon, BBC, The Sun og Daily Mail.

Det lokale medie LBC TV har ifølge AP meldt ud, at Gavin Ford er blevet kvalt og slået med et ukendt objekt i hovedet, hvilket har ført til hans død. En officiel talsmand fra myndighederne har bekræftet, at Gavin Ford blev fundet kvalt.

Netop nu er politiet i gang med at afhøre naboerne for at finde frem til, hvem der besøgt den kendte radiovært i løbet af de sidste par dage. Fords lejlighed ligger i byen Beit Mery, der ligger øst for storbyen Beirut. Gavin Ford blev 65 år gammel.

Ford fejrede i følge flere indslag på de sociale medier sin 65 års fødselsdag i mandags.

Ifølge det lokale medie An-Nahar er det også kommet frem, at Gavin Fords hænder var bundet bag på hans ryg, og at han er blevet kvalt med et stykke stof.

Gavin Fords lig blev fundet, fordi urolige kolleger undrede sig over, at han ikke var mødt op på sit arbejde her til morgen.

Den britiske ambassadør i Libanon, Chris Rampling,  lagde et opslag ud på twitter, hvor han sørgede over Fords død:

'Jeg er i chok og meget ked af det, efter at jeg har fået kendskab til at Gavin Ford er død. Han var en af Libanons mest populære radioværter. Tanker fra hele ambassaden er med hans familie, venner og kolleger i denne svære tid.'

Fords egen arbejdsplads Radio One lagde et opslag ud på facebook, hvor de blandt andet skrev følgende:

'Vi er knust af sorg over at meddele, at vores kære kollega Gavin Ford er død. Et medlem af vores team i rigtig mange år'.

Gavin Ford blev 65 år gammel. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Gavin Ford blev 65 år gammel. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

 

.

 

 

 

 

 

 

1 af 2 Gavin Ford blev 65 år gammel. (Foto: Ritzau/Scanpix)
2 af 2 Den kendte britiske radiovært er angiveligt fundet myrdet i sit hjem i Libanon. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere