Kendt youtuber chokerer med fyrværkeri-video

Boris Laursen har lagt en video op, hvor han skyder fyrværkeri efter en ven

Boris Laursen chokerer i en ny video. Foto: Jonas Olufson
Boris Laursen chokerer i en ny video. Foto: Jonas Olufson

Boris Laursen, den 22-årige youtuber med en enorm følgerskare, har lagt en video op, hvor han og en ven skyder fyrværkeri efter hinanden. Det sker efter flere dage med fyrværkeri-kaos landet over.

Boris Laursen har givet videoen titlen 'SPRÆNGER MATHÆUS I LUFTEN MED FYRVÆRKERI', og valget er ikke misvisende. I videoen udfører Laursen og vennen 'Mathæus' en række en komplet vanvittige handlinger.

Der bliver blandt andet fyret raketter af, mens de holder dem i hånden og sat ild til et batteri. De slutter videoen af med at skyde romerlys efter hinanden og blærer sig endda med at gøre det uden sikkerhedsbriller.

Boris Laursen har 163.000 følgere på youtube og yderligere 735.000 følgere på instagram, hvor mange af dem er unge. Når indflydelsesrige personer på internettet opfører sig uansvarligt kan det have alvorlige konsekvenser.

- I de her dage, hvor vi heftigt debatterer fyrværkeri, skriger det til himlen, at en youtuber bliver populær på at lave den her slags 'se-mig-jeg-er-idioten-uden-sikkerhedsbriller-videoer', siger Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik ifølge DR.

Der virker til at være konsensus i de to venners opførsel i videoen. På trods af dette kan det ifølge forsvarsadvokat Mette Stage alligevel være strafbart at affyre fyrværkeri mod hinanden, da andre end den, der giver samtykket ofte vil blive udsat for fare, skriver DR.

I forbindelse med den seneste uges fyrværkeri-ballade på Nørrebro har Københavns Politi desuden udsendt en pressemeddelelse, hvor de understreger, farlig brug af fyrværkeri kan give op til otte års fængsel.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Boris Laursen.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere