Kessler-familien mødt op: Nu bliver drabsoffer bisat

Mystisk drabssag: Den 42-årige Jørgen Lund blev skudt - nu tager familie og venner afsked - Linse Kessler og broderen Mikkel Kessler er netop mødt op ved Lumsås Kirke

Linse Kessler og Mikkel Kessler var gode venner med Jørgen Lund, der bisættes i dag. Foto: Mogens Flindt
Linse Kessler og Mikkel Kessler var gode venner med Jørgen Lund, der bisættes i dag. Foto: Mogens Flindt

Lørdag aften for små to uger siden blev den 42-årige Jørgen Lund skudt i et sommerhus i Veddinge Bakker i Odsherred.

I et halvt døgns tid lå han såret inde i huset ude af stand til at tilkalde hjælp. Først da en veninde kom forbi huset søndag formiddag, blev forbrydelsen opdaget, og offeret fløjet til hospitalet med helikopter.

Men Jørgen Lunds liv stod ikke til at redde.

I dag tager familie og venner så afsked med drabsofferet, der bliver bisat fra Lumsås Kirke ved Nykøbing Sjælland fra kl 11.

I huset her lå Jørgen Lund fatalt såret af skud, men i live i et halvt døgn, før han blev fundet. Foto: Per Rasmussen
I huset her lå Jørgen Lund fatalt såret af skud, men i live i et halvt døgn, før han blev fundet. Foto: Per Rasmussen
 

Og en halv time før bisættelsen var mange allerede ankommet.

Jørgen Lund var gode venner med blandt andre Mikkel Kessler, ligesom bokseren Patrick Nielsen har udtrykt sorg over drabet på Jørgen Lund, han betegnede som en nær ven.

Et af de sværeste øjeblikke
I weekenden sagde Patrick Nielsen i forbindelse med et boksestævne i Struer til Ekstra Bladet, at han i den seneste tid havde haft ét af de sværeste øjeblikke.

- Det har påvirket mig virkelig meget at miste min ven, Jørgen Lund.  Jeg kunne have aflyst kampen her i Struer, men jeg boksede den for Jørgens skyld. Det var i hans ånd, jeg gik i ringen, sagde han.

Patrick Nielsen og hans bror Micki var da også blandt de fremmødte ved bisættelsen. I øvrigt i selskab med Thorbjørn Ohlsen Jensen, der for nogle år tilbage var rocker,  og som er søn af det tidligere Bandidos-medlem, kendt under navnet 'Suzuki-Torben'.

Bokseren Patrick Nielsen yderst til højre med broderen Micki og vennen Thorbjørn Ohlsen Jensen. Foto: Mogens Flindt.
Bokseren Patrick Nielsen yderst til højre med broderen Micki og vennen Thorbjørn Ohlsen Jensen. Foto: Mogens Flindt.
 

Se også: Ærlig Patrick om myrdet ven: Jeg boksede for Jørgen

Vred Linse

Tv-kendissen Linse Kessler udtrykte sorg, men også vrede over drabet på Jørgen Lund og skrev på Facebook kort efter mordet:

 'I dag er min elskede og bedste kammerat gået bort, han blev skudt lørdag aften i sit hjem, gerningsmand/mænd havde ikke nosserne til at komme face to face, nææ, kujonen/erne skød igennem vinduerne og ind, min ven havde ikke en chance for at forsvare sig'.

Linse Kessler har mistet sin bedste kammerat, skriver hun på Facebook. Foto: Philip Davali 112 - 16. jan. 2017 - kl. 13:21 Linse: Hvem har slået min bedste kammerat ihjel?  

Linse Kessler og Mikkel Kessler var blandt dem, som ankom i god tid ved kirken.

De havde en stor buket hvide blomster med. Linse Kessler bar et hvidt silkebånd med teksten: ' Venskab for altid, vi ses igen vores elskede Jurgen'.

Jørgen Lund blev blandt mange venner kaldt Jurgen - kælenavnet står på det hvide sillkebånd, Linse Kessler havde med. Foto: Mogens Flindt
Jørgen Lund blev blandt mange venner kaldt Jurgen - kælenavnet står på det hvide sillkebånd, Linse Kessler havde med. Foto: Mogens Flindt
 

Hvilken type Jørgen Lund har gjort så gal, at et skydevåben - i gerningsmandens optik - var løsningen, er fortsat uklart. Ej heller har nogen løftet sløret for, hvilket motiv, der kan ligge bag drabet.

Ingen er anholdt i sagen, og Midt og Vestsjællands Politi  har alene meldt ud, at de mener, drabet har rødder i et kriminelt milljø uden dog at ville gå i detaljer med det.

Kiggede sig over skulderen

Jørgen Lund er tidligere straffet og havde ifølge hans omgangskreds haft 'nogen problemer' , der blandt andet gjorde, at han gik og kiggede sig over skulderen og som betød, at han flyttede lidt rundt. Han havde for eksempel lejet det gule sommerhus på Pilebakken i Veddinge for at bo der i en periode, har hans ekskone Trine fortalt.

Han blev af venner mest af alt karakteriseret ved at være en stor gut med et kæmpe hjerte.

Sognepræst Sten Hartung har forud for bisættelsen blot sagt:

- Uanset under hvilke omstændigheder man kommer herfra, så er det kærlighed, man får med sig fra kirken.

Jørgen Lund er oprindeligt fra København, men flyttede til Odsherred i 1998. Han er far til en voksen datter, var gift i 14 år og havde efter skilsmissen et venskabeligt forhold til ekskonen Trine.

Bisættelsen er nu i gang i kirken, som er stuvende fuld. Ekstra Bladet opdaterer løbende.

Lumsås Kirke med flaget på halv. Indsat drabsofferet Jørgen Lund. Foto: Mogens Flindt/Privatfoto
Lumsås Kirke med flaget på halv. Indsat drabsofferet Jørgen Lund. Foto: Mogens Flindt/Privatfoto

Det var i dette hus Jørgen Lund blev fundet. Video: Per Rasmussen

1 af 3 Lumsås Kirke med flaget på halv/indsat drabsofferet Jørgen Lund. Foto: Mogens Flindt/Privatfoto
2 af 3 Bokseren Patrick Nielsen ved Lumsås Kirke. Foto: Mogens Flindt.
3 af 3 Linse Kessler og Mikkel Kessler var gode venner med Jørgen Lund, der bisættes i dag. Foto: Mogens Flindt
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere