Kim Walls kæreste: Peter Madsen har gjort verden til et dårligere sted

For første gang, siden Kim Wall gik ombord i Peter Madsens ubåd, fortæller hendes kæreste nu om tiden før og efter hendes død og forholder sig til Peter Madsens ugerninger

Columbia Journalism School hyldede tilbage i oktober Kim Wall, hendes bedrifter og hendes liv. Hør hendes forældre fortælle om den hårde tid, som de og Kim Walls kæreste Ole gennemgik

Offentligheden har kun hørt Kim Walls kæreste Ole Stobbe udtale sig om den afdøde svenske journalist, da han vidnede i sagen i Københavns Byret 22. marts.

Her beskrev han sin kæreste som en utrolig dygtig journalist, og et fantastisk nysgerrigt og levende menneske.

I dag bringer Weekendavisen en tekst skrevet af Ole Stobbe selv, hvor han beskriver livet før og efter Kim Walls død.

Studie: Peter Madsen anker sin livstidsdom. Video: Ekstra Bladet

Verden er blevet et dårligere sted
I den sidste del af teksten, forholder kæresten sig til Peter Madsen, som han konsekvent omtaler som PM.

- PM har gjort verden til et dårligere sted. For mennesker over hele verden uden stemme til at fortælle om deres liv og udfordringer. For kvinder, som må træffe fremtidige valg om at gå om bord på andre skræmmende fartøjer, der blandt andet kræver tillid til mænd. For hendes familie og venner. Og for Kim.

- Han har taget ét liv, der er så meget værd og efterladt os ham selv, skriver Ole Stobbe.

Fortjener ikke at blive husket
Han beskriver hvordan, han forsøger at holde Peter Madsen ude af sine tanker. Han fortjener ikke at blive husket, skriver kæresten.

Hvis det stod til Ole Stobbe, bør Peter Madsen glemmes, og han beskriver kontrasterne mellem Kim Wall og Peter Madsen.

- Den anden vil vi ekskludere fra samfundet for alle andres skyld. Kim er vigtig – PM er ikke. Den ene person er plus, den anden er minus, skriver han.

Her får Peter Madsen sin livstidsdom. Video: TV2 Pool

Vidste Peter Madsen ville anke
Han fortæller, at han engang var stolt af, at kæresteparret havde et rumlaboratorium i deres baghave, som var inspireret af Peters Madsens projekt. Nu ville han bare ønske, at Peter Madsen aldrig havde eksisteret.

Peter Madsen ankede dommen få minutter efter, at han fik at vide at Københavns Byret, at han havde fået livstid. Peter Madsen har efterfølgende anerkendt, at byretten har fundet ham skyldig i drab, men han vil kæmpe for en lavere straf.

Ole Stobbe skriver, at han nu kun kan tro og håbe på, at landsretten afsiger en dom over Peter Madsen, som ligner den, Københavns Byret afgav 25. april. Det er det eneste, som kan give ham bare en lille følelse af retfærdighed, skriver han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere