Kim Walls veninde: Peter Madsen sendte plan for ubådsdrab til veninde

En SMS-korrespondance fra Peter Madsen indeholder angiveligt oplysninger om, hvordan Peter Madsen ville begå et mord i sin ubåd

Bliv klogere på anklageskriftet mod Peter Madsen her

Da Kim Wall 10. august 2017 stævnede ud fra Refshaleøen med den 47-årige ubådsbygger, havde han allerede beskrevet til en veninde, hvordan han ville begå et drab i ubåden.

Det skriver en veninde til Kim Wall i det amerikanske magasin Wired.

Veninden, May Jeong, skriver i artiklen, at hun af Peter Madsens veninde og tidligere sexpartner får læst flere SMS-beskeder op mellem Peter Madsen og veninden, hvori ubådsbyggeren beskriver, hvordan han vil begå et mord i Nautilus.

May Jeong, der er amerikaner, forstår ikke dansk, og hun får derfor beskederne oversat til engelsk af Peter Madsens veninde, skriver hun.

Havde brug for motivation
Veninden havde ifølge May Jeongs udsagn problemer med at færdiggøre en video, og hun skrev derfor til Peter Madsen og bad ham motivere hende med en trussel.

- Han siger, at han har en mordplan klar i ubåden. Jeg skriver til ham, at jeg ikke er bange, du er nødt til at være mere truende (svarer veninden Peter Madsen, red.).

- Han fortæller om det værktøj, han vil bruge, og jeg siger 'det er ikke truende.' Scenariet bliver mørkere ved, at de inviterer en ven ned i ubåden, hvor de pludselig vil skifte humør og begynde at skære hende op, fortæller Peter Madsens veninde om SMS-korrespondancen med den 47-årige drabstiltalte ifølge May Jeong.

Bevismateriale
Specialanklager ved Københavns Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at politiet har SMS-beskeder mellem Peter Madsen og veninden som en del af bevismaterialet mod Peter Madsen.

- Som det fremgår af artiklen, er vi bekendt med materialet, men jeg vil ikke bekræfte det mere præcise indhold af beskederne. Man kan sige, at Kim Walls veninde ikke forstår dansk, og derfor er det en oversættelse til engelsk af beskederne, som hun får fra Peter Madsens veninde.

- Kan du sige, om disse beskeder danner helt eller delvist grundlag for, at I mener, at Peter Madsen planlagde drabet på Kim Wall?

- Jeg har ikke yderligere kommentarer, siger specialanklager Jakob Buch-Jepsen.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Kim Walls veninde May Jeong, men det er ikke lykkedes.

Her ses Peter Madsen, da han forlader Retsmedicinsk Institut, efter han blev anholdt. Foto: Kenneth Meyer Krimi Tre advokater: Her er hullerne i ubådssagen
Peter Madsen har erkendt, at han har parteret Kim Wall, men han nægter drab og anden kønslig omgang end samleje. Privatfoto Krimi Raket-Madsens ven: Alle har tabt

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere