Klædeskabsmorder vil på fri fod efter årtier i fængsel

Retten i Svendborg skal afgøre, om drabs- og voldsmand skal sættes fri efter mange år i fængsel

Peter Kronholm vil på fri fod. Foto: Jesper Stormly Hansen
Peter Kronholm vil på fri fod. Foto: Jesper Stormly Hansen

Siden Peter Kronholm tilbage i marts 1993 dræbte den 33-årige børsdealer Annette Enevoldsen og skjulte liget i et klædeskab i Laksegade i København, har størstedelen af hans liv foregået bag tremmer og tykke fængselsmure.

Nu gør den i dag 56-årige mand, som er kendt under tilnavne som 'Mr. Smiley' og 'Klædeskabsmorderen', endnu et forsøg på at blive lukket ud i friheden. 20. december er der retsmøde ved Retten i Svendborg om sagen.

- Det er korrekt, at min klient har indbragt sin forvaring for retten med en påstand om prøveudskrivning, fortæller advokat Karoline Normann, som repræsenterer Peter Kronholm.

Se også: Klædeskabsmorderen er for farlig til friheden

Trak plastikpose ned over hovedet på kvinde
Prøveudskrivning er i realiteten det samme som en prøveløsladelse. Men da en dom til forvaring teknisk set ikke er en straf, men en såkaldt foranstaltning, kaldes det noget andet.

Forvaringsdommen fik Peter Kronholm tilbage i 2008. Det var Højesteret, som dengang ændrede en landsretsdom fra året før på halvandet års fængsel.

Kronholm havde tilbage i 2006 trukket en plastikpose ned over hovedet på en 26-årig telefonpasser på et bordel, som Kronholm drev.

Derefter iførte han hende håndjern og strammede et sjippetov om kvindens hals. Han blev først sigtet for drabsforsøg, men anklagemyndigheden valgte alene at rejse tiltale for grov vold.

Overfaldet skete, efter at Kronholm et par år tidligere var blevet prøveløsladt fra sin afsoning af dommen for drabet på Annette Enevoldsen. Den faldt i 1994 og lød på fængsel i 15 år.

Højesteret ændrede dom
Blandt andet set i lyset af, at Kronholm var dømt for drab, valgte anklagemyndigheden i 2006 at nedlægge påstand om dom til forvaring på ubestemt tid.

Men Østre Landsret valgte - til tilhørerne i retssalens store overraskelse - at sige nej til en forvaringsdom. I stedet slap Kronholm med en dom på halvandet års fængsel. Men det blev altså ændret af Højesteret.

Se også: Kvindemorder idømt forvaring

En mentalundersøgelse af Kronholm fra dengang viste alvorlige personlighedsforstyrrelser, narcissistiske og paranoide træk, manglende evne til at indse konsekvensen af sine handlinger og en selvhævdende adfærd.

Brugen af sjippetovet mod den 26-årige vækkede også visse mindelser om drabet på Enevoldsen tilbage i 1993. Hun blev slået med en hammer og derefter stranguleret - ikke med et sjippetov, men med et bælte.

Herefter gemte han liget i et skab, gjorde lejligheden ren, forlod den og indtelefonerede senere på dagen en dagligdags besked på kvindens telefonsvarer.

Allerede under drabssagen gik anklagemyndigheden efter en forvaringsdom, men Østre Landsret mente dengang, at 15 års fængsel var passende.

Det er ikke første gang, at Peter Kronholm har forsøgt at blive prøveudskrevet. I 2015 forsøgte han i Retten i Glostrup at få forvaringsdommen ophævet - uden held.

Fakta om forvaringsdomme

* Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.

* På den måde minder forvaring om fængsel på livstid. Det er de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning.

* Forvaring kan kun gives, hvis den dømte anses for at være farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed.

* En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.

* En forvaringsdømt kan forlange, at anklagemyndigheden skal indbringe hans sag for retten. Hvis retten siger nej til løsladelse, må den dømte vente et halvt år, før sagen igen kan indbringes.

* Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.

* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.

* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.

* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.

* Forvaring forveksles ofte med dom til anbringelse. Forskellen er dog, at anbringelse anvendes over for utilregnelige personer - for eksempel sindssyge og mentalt retarderede.

* Hvor forvaringsdømte opholder sig i et fængsel, så bliver de anbringelsesdømte anbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller et bosted for mentalt handicappede.

Ritzau / Kilder: Kriminalforsorgen, Straffeloven, Prøveudskrivningsbekendtgørelsen.

Peter Kronholm vandt mange pigers hjerter, fordi han var så charmerende. (Foto: Jesper Stormly Hansen) Krimi Klædeskabsmorderen - dræberen med de pæne tænder

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere