Klar til kamp: Han angreb iført skudsikker vest

Den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein var forberedt på åben ildkamp, da han angreb Krudttønden

Her ses Omar Abdel Hamid El-Hussain liggende død på fortorvet

Angrebet bestod af en M/95 automatriffel, og forsvaret var en skudsikker vest, da Omar Abdel Hamid El-Hussein angreb kulturhuset Krudttønden lørdag eftermiddag.

Den 22-årige mand havde forberedt sig på at blive beskudt og var iført skudsikker vest, erfarer Ekstra Bladet.

Omar Abdel Hamid El-Hussein dræbte den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard ved Krudttønden og sårede tre betjente. Senere slog Omar til ved en synagoge i det indre København, hvor han dræbte 37-årige Dan Uzan og sårede to betjente.

Vest ikke ramt
Begge steder kom det ifølge politiet til skududveksling, men den skudsikre vest viste sig at være unødvendig ved de to angreb. Vesten blev nemlig ikke ramt, erfarer Ekstra Bladet.

Det gjorde den til gengæld ifølge Ekstra Bladets oplysninger tidligt søndag morgen på Svanevej. I alt blev der ifølge Ekstra Bladets oplysninger affyret 38 skud mod Omar, hvor af flere var dræbende. Ifølge Ekstra Bladets kilder blev han ramt af samtlige 38 skud.

Omar Abdel Hamid El Hussein. Dræbt af politiet efter terrorangreb i København. Foto: Facebook 112 - 18. feb. 2015 - kl. 11:49 Omars far psykisk nede: Vil bare have begravelsen overstået

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, undersøger alle episoder, hvor politiets tjenestevåben har gjort skade på borgere. Myndigheden har inddraget fem politivåben fra skudepisoden ved Krudttønden, hvor den svenske tegner Lars Vilks skulle holde oplæg.

Svenske skud?
De fem våben tæller både danske og svenske tjenestevåben. Der er i alt afgivet mindst seks skud fra politiets våben, men det er endnu uvist, om de svenske pistoler har affyret skud, oplyser efterforskningsleder ved DUP, Niels Raasted, til Ekstra Bladet.

Det var ifølge Sydsvenskan en af Lars Vilks' svenske livvagter, der jog den 22-årige terrorist Omar El-Hussein på flugt, efter han havde åbnet ild mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro.

Se også: Svensk avis får brev til Vilks - bombeeksperter tilkaldt

Ifølge kilder fra det svenske politi nåede den ene betjent at affyre adskillige skud mod den unge pistolmand. Forinden havde Omar El-Hussein ramt tre danske betjente - heraf to livvagter fra PET. De slap dog med livet i behold.

Synagoge-angreb ikke undersøgt
Politiklagemyndigheden oplyser, at de har undersøgt episoderne ved Krudttønden og Svanevej. Episoden ved synagogen har ikke været undersøgt, da der ikke har været melding om personer, der blev såret af politiets våben.

Det er maskinpistoler som disse, politifolkene var bevæbnet med, da de stod vagt ved synagogen. (Foto: Jakob Jørgensen) Terror - 18. feb. 2015 - kl. 12:11 Efter terror: Politiet undersøger maskinpistoler

To mænd på 19 og 22 år er mistænkt for at skaffe et tilflugtssted til den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein samt hjælpe med at skaffe en M/95 automat-riffel af vejen efter drabet ved Krudttønden lørdag.

De to mænd er sigtet for medvirken til Omars to drab og fem drabsforsøg. Ekstra Bladet har fået aktindsigt i sigtelsen, hvor det fremgår, at den ene betjent ved synagogen kun overlevede, fordi han også var iført skudsikker vest.

Omar havde angiveligt gang i en lovende boksekarriere. Her ses han til et kickboksning-stævne i 2013:

Mange har været forbi for at lægge blomster ved kulturhuset Krudttønden og ved den jødiske synagoge:

Men flere har også været forbi og lægge blomster ved det sted, hvor Omar blev skudt og dræbt af politiet:

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere