Klimaforsker sigtet for bilhærværk

En mand er blevet sigtet i en sag om hærværk på biler på Østerbro. Politiet vil nu se, om hærværket kan kobles sammen med bølgen af hærværk på SUV'er i området

Anholdelse i sagen om ridser i biler på Østerbro. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Helt rolig mellem adskillige politimænd stod den mand, der er blevet sigtet i en sag om hærværk på biler på Østerbro. Oprejst og med hænderne samlet stirrede han ud i luften foran sig.

Lidt derfra befandt sig nogle af de beboere, der gennem længere tid har fået ødelagt deres biler. Den ene havde kort forinden anråbt manden, da han angiveligt var ved at ridse en bil.

Anholdelsen fandt sted fredag aften, og Ekstra Bladet kan nu fortælle, at den sigtede er forsker på et dansk universitet.

Her beskæftiger han sig særligt med bæredygtighed og klimamæssige udfordringer i sit felt, og på Facebook deklarerer han sig 'klimatosset'.

Selv lejer han elbiler, når han skal køre til provinsen.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen 112 - 12. sep. 2020 - kl. 19:56 Fangede formodet serie-forbryder: - Det ligner mig slet ikke

Seriehærværk på SUV-biler
I området, hvor den sigtede også selv bor, har SUV-bilejere gennem otte måneder fået ødelagt deres biler.

Beboerne på Østerbro har længe været frustrerede over ikke at vide, hvad motivet bag den omfattende vandalisme er. Men det kan der måske komme klarhed over nu, hvis hærværket fredag aften viser sig at hænge sammen med de mange andre lignende tilfælde i området.

Samfund - 3. sep. 2020 - kl. 09:49 Seriehærværk på Østerbro: Hvem ødelægger vores dyre biler?

Efter en længere afhøring på gaden, tog politiet fredag aften manden med.

Han er sigtet for hærværk på biler, og nu skal politiet efterforske, om der er sammenhæng med de andre SUV-hærværk, fortæller vicepolitiinspektør hos Københavns Politi Jesper Bangsgaard til Ekstra Bladet.

Video: Jonas Olufson/Marie Glerup

Minimum 74 ødelagte biler
En beboer, som Ekstra Bladet efter anholdelsen har været i kontakt med, fortæller, at hun lørdag morgen har taget billeder af skadede biler i kvarteret som dokumentation for politisagen.

74 ridsede SUV-biler blev det til. Flere biler har fået foretaget omlakeringer og reparationer efter ødelæggelserne.

Det har været en yderst omkostningsfuld affære for de bilejere, hvis biler nogle gange har været udsat for hærværk flere gange.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger svinger beløbet for udbedring af skaderne mellem 30.000 og 82.000 kroner.

Der kan altså være lavet skader for millioner af kroner.

Men antallet af ødelagte biler kan være endnu højere, for den systematisk hærværk på netop denne type biler har fået flere beboere til at parkere deres biler uden for området.

Det kan snart få en ende, hvis den sigtede mand viser sig at stå bag de andre hærværksepisoder.

Ekstra Bladet har kontaktet den sigtede, der blev løsladt efter afhøringen, men han ønsker ikke at udtale sig.

Tæt på Vores store biler er smadret for hundredtusindvis af kroner