Skrækdanskeren

Klitorissamlerens skæbne afgøres: Ni ting du skal vide om sagen

Tirsdag formiddag indledes den sidste del af retssagen mod danskeren Peter Frederiksen. I november blev han kendt skyldig i en række forfærdelige forbrydelser, men endnu har han ikke fået sin straf, og den 66-årige dansker har måske et overraskende es i ærmet.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Sagen

Peter Frederiksen blev anholdt i november 2015 efter sydafrikansk politi fandt 21 dele af kvindelige kønsorganer i danskerens fryser. Siden har sagen kørt, og den nåede et foreløbigt højdepunkt i november, hvor 66-årige Frederiksen blev kendt skyldig i medvirken til mord på sin kone, distribution og produktion af børneporno, pædofili, illegal våbenhandel og ulovlig import af medicin.

I denne uge modtager danskeren sin endelig dom. Det sker når strafudmålingen finder sted. Men før straffen fastsættes offentliggøres indholdet af en rapport om Peter Frederiksens mentale tilstand. En rapport danskeren selv har anmodet om at få udfærdiget og som han håber, kan reducere den livstidsstraf, han lige nu står til for sine forbrydelser.

Rapporten fremlægges i retten tirsdag.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Danskeren

65-årige Peter Frederiksen har boet i Sydafrika siden 00'erne. Den danske serieforbryder har tidligere fortalt, at han flyttede til landet for at flygte for en af de utallige domme, han tidligere har fået i Danmark. Danskeren er besat af våben, har interesseret sig for SM-sex og har tidligere fortalt, at han lærte at lave omskæringer af den afdøde penislæge Jørn Ege.

I den internationale presse har Peter Frederiksen fået øgenavnet 'Klitorissamleren', mens han i Ekstra Bladet er kendt som 'Skrækdanskeren'.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Efterforskeren

Lynda Steyn fra politienheden Hawks i Bloemfontein har stået i spidsen for den omfattende efterforskning af Peter Frederiksen. Efterforskerne kom på sporet af danskeren da Frederiksens 28-årige afrikanske kone tippede politiet om, at han gemte 21 kvindelige kønsdele i sin fryser og samtidig fortalte, at han var voldelig overfor hende.

Den 28-årige kvinde blev Lynda Steyns kronvidne, men i løbet af efterforskningens første uger blev kronvidne brutalt likvideret. Herfra udviklede sagen sig eksplosivt.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Ofrene

Peter Frederiksens bestialske forbrydelser er gået ud over talrige personer. De største navngivne ofre er danskerens 28-årige afrikanske kone Tshidi og Tshidis lille datter fra et tidligere ægteskab. Ifølge Tshidi bedøvede danskeren hende, hvorefter han omskar hende. Da hun gik til politiet og blev deres kronvidne, fik danskeren hende likvideret fra sin fængselscelle. Tshidis lille datter voldtog han gentagne gange.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Gerningsstedet

Mange af Peter Frederiksens seksuelle forbrydelser bliver begået i danskerens lille rækkehus i Langhoven Park i udkanten af byen Bloemfontein. Her bliver voldtægterne Tshidis lille datter begået og flere af Peter Frederiksens omskæringer af kvinder, bliver foretaget her.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Beviserne

  • Billed- og videomateriale

  • Afskårne kønsdele i daterede poser

  • Korkpropper med navn og dato

  • Peter Frederiksens dagbøger

  • Kirurgisk udstyr

  • Medicin og bedøvelse

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Omskæringerne

Peter Frederiksen har tidligere forklaret, at omskæringerne var rituelt forbundet med skikke i nabolandet Lesotho og at omskæringerne skete frivilligt. I forbindelse med retssagen er anklagepunkterne i forbindelse med omskæringerne frafaldet. Det skyldes, at sydafrikansk lov ikke foreskriver, hvordan det straffes skønt omskæring strider mod landets sundhedslovgivning.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Dagbøgerne

Gennem sine mere end 10 år i Sydafrika skriver Peter Frederiksen hverdag dagbog. Dagbogsnotaterne har nogle af politiets tungest vejene beviser i sagen. Du kan læse uddrag fra dagbøgerne her.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Fængslet

Hvis Peter Frederiksen bliver fundet egnet til en almindelig fængselsstraf kan han risikere at afsone i Grootvlei, der ligger en times kørsel udenfor Bloemfontein.

Fængslet har tidligere været omdrejningspunkt for en række skandaler, da det kom frem, at fangevogterne solgte indsatte unge til de voksne fanger som de derefter frit kunne voldtage, ligesom det også er kommet frem, at fangevogterne solgte våben og narko til de indsatte.