Knaldet for spritkørsel: Skoenes skyld

Et par klipklappere var tilsyneladende årsagen til, at den 25-årige blev opdaget

Man skal være opmærksom på sit fodtøj, når man kører bil. Foto: Cavendish Press
Man skal være opmærksom på sit fodtøj, når man kører bil. Foto: Cavendish Press

En højtstående medarbejder fra luksusundertøjsmærket Victoria's Secret har fået sin straf efter en lidt for våd aften i Manchester.

25-årige Katie Leadbeater, der oprindeligt er fra Turton i Bolton, England, havde sat sig til rette i sin Ford Mustang, da hun kort efter blev stoppet af politiet.

I retten lød det, at hendes promille var knap en halv gang højere end den tilladte grænse.

Det skriver Manchester Evening News.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses Leadbeater forlade Manchester Magistrates Court. Foto: Cavendish Press
Her ses Leadbeater forlade Manchester Magistrates Court. Foto: Cavendish Press

'Mine skos skyld'
Årsagen til den tvivlsomme kørsel var i følge forsvaret 'hendes klipklappere'.

- Hun kørte i sko, man normalt kun ifører sig på stranden, sagde forsvarer Ashley Barnes.

- Da hun var i byen, havde hun sine pæne sko på, men havde siden hen skiftet til klipklapperne, da de var mere behagelige at køre i. Hvis hun har været i ubalance, er det kun skoene, der kan være årsagen, fortsatte hun.

Katie Leadbeater erklærede sig skyldig på stedet og fik frataget retten til at køre bil i 12 måneder.

Hun fik desuden en bøde svarende til godt 3000 kroner, mens hun også blev pålagt at betale sagsomkostningerne på sammenlagt 3800 kroner.