Knaldet i Københavns Lufthavn: Skjulte 4,75 kilo kokain i shampoo-flasker

Ungt par sigtet for at forsøge at indsmugle stor mængde kokain med henblik på videreoverdragelse

Et brasiliansk par på 23 og 24 blev tirsdag taget i Københavns Lufthavn med flere kilo kokain i bagagen. Foto: Mogens Flindt
Et brasiliansk par på 23 og 24 blev tirsdag taget i Københavns Lufthavn med flere kilo kokain i bagagen. Foto: Mogens Flindt

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et brasiliansk par på 23 og 24 blev tirsdag anholdt i Københavns Lufthavn, efter at politiet fandt en stor mængde kokain i både flydende og fast form i parrets bagage.

Det er netop kommet frem i Københavns Dommervagt, hvor de to blev fremstillet i grundlovsforhør.

De to forsøgte at rejse ind i Danmark, men blev kontrolleret i toldslusen i Terminal 3 efter ankomsten til København kort efter klokken 17.

Politiet fandt 4,75 kilo flydende kokain, som var fyldt på shampoo-flasker. Desuden var der 2,1 kilo kokain i pulverform i bagagen.

Af sigtelsen mod de to fremgår det, at det er politiets opfattelse, at de to efter forudgående aftale eller fælles forståelse ville indsmugle kokainen med henblik på at videreoverdrage det.

Den 23-årige kvinde erkendte sig under grundlovsforhøret delvis skyldig, idet hun indrømmede, at hun godt kendte til kokainen i shampoo-flaskerne. Hun anede imidlertid intet om, hvor stor en mængde der var tale om.

Til gengæld nægtede hun ethvert kendskab til kokainen i pulverform.

Også manden erkendte delvist.

Begge blev varetægtsfængslet i 27 dage.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere