Knallert-kører affyrede mindst fire skud mod bilist

Langvarig og personlig strid mellem to mænd i Esbjerg fortsætter - selv om sagens hovedpersoner begge sidder bag tremmer

Knallertkøreren forsøgte at likvidere en 27-årig mand med mindst fire skud. (Foto: Google Map)
Knallertkøreren forsøgte at likvidere en 27-årig mand med mindst fire skud. (Foto: Google Map)

Ved du noget om de to hovedpersoner? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms 1224 (alm. takst)

Det er en årelang personlig strid mellem to Esbjergensere, der ligger bag skud-episoden onsdag aften i Esbjerg.

Her skød en knallert-kører en 27-årig mand, som sad i sin bil på Spangsbjerg Møllevej.

- Der blev afgivet mindst fire skud. Manden i bilen er ramt i maveregionen, men han er uden for livsfare, oplyser vicepoliti-inspektør Bent Thuesen til Ekstra Bladet.

Se også: Knallertkører forsøger at likvidere mand i bil

Det kuriøse i opgøret mellem de to bande-relaterede mænd er, at de for øjeblikket begge sidder bag tremmer.

Flygtede ind i bank
Den ene 28-årige hovedperson er fængslet for at have kørt den anden ned i Storegade sidste år. Og den 31-årige mand, der blev kørt ned, er efterfølgende selv blevet buret inde.

Han var med i et kniv-overfald i Danske Bank på Torvet i Esbjerg i november sidste år. Her flygtede en person ind i banken - med tre personer i hælene. Dele af bankens inventar blev smadret, mens det skrækslagne personale så til.

Den 31-årige mand er angiveligt rockerpræsident for United Tribunes Forever i Kolding. Vicepolinspektør Bent Thuesen understreger dog, at der ikke er tale om et decideret bande-opgør.

- Det handler mere om personlige og interne stridigheder mellem de to hovedpersoner. Det lykkes dem åbenbart at holde konflikten kørende, selv om de begge er fængslede.

Det er alvorligt
Bent Thuesen ser dog med stor alvor på skud-dramaet i Esbjerg onsdag aften.

- Det er da klart, at man mener det alvorligt, når man affyrer fire skud med en pistol, konstaterer vicepolitiinspektøren.

Den efterlyste 26-årige Farah Achmed Yusuf, som politiet mener deltog i et knivoverfald i november sidste år. Overfaldet var et led i de to hovedpersoners opgør. (Foto: Politiet)
Den efterlyste 26-årige Farah Achmed Yusuf, som politiet mener deltog i et knivoverfald i november sidste år. Overfaldet var et led i de to hovedpersoners opgør. (Foto: Politiet)
 

Knallert-køreren er forsat på fri fod.

Det samme er den 26-årige Farah Achmed Yusuf. Han har siden december sidste år været efterlyst af Syd og Sønderjyllands Politi efter kniv-overfaldet i Danske Bank.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere