Knallertfører efterlyst: Bilist stukket ned efter batalje

Politiet efterlyser mand efter knivstikkeri ved butik

Foto: Fyns Politi
Foto: Fyns Politi

En knallertfører er onsdag aften blevet efterlyst af politiet efter en episode, hvor han har stukket en bilist med en kniv.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Ifølge politiet var knallertføreren og bilisten klokken 18.50 involveret i en færdselsbatalje ved Brugsen i Nørre Aaby, hvorefter bilisten blev stukket med en kniv i den ene overarm og fik et overfladisk snit i brystet.

Bilisten er uden for livsfare efter episoden, men knallertføreren stak efterfølgende af fra stedet. Politiet beder derfor nu om hjælp til at finde manden.

Han beskrives som cirka 25 år gammel, 185-190 centimeter høj og lys i huden. Han angives til at have brunt hår og skægstubbe og var iført sort hjelm, sort jakke og lysebrune bukser.

Har du oplysninger i sagen, eller kan du genkende manden, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere