Knippelsbro spærret: Sad fast

Knippelsbro i København var mandag aften lukket for trafik

Knippelsbro i København var mandag aften lukket for trafik, fordi broen havde sat sig fast.

Det skrev Københavns Politi på Twitter.

'Knippelsbro har sat sig fast hvorfor der pt. ikke kan køres over broen. Der arbejdes på at udbedre fejlen. Find derfor alternative veje til og fra Christianshavn og Amager,' skrev de.

Klokken 21.46 blev broen genåbnet.

- Broen har sat sig fast, og der er nogle teknikere, som arbejder på den, fortalte vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup til Ekstra Bladet mandag aften.

- Folk må finde andre veje end over broen, sagde vagtchefen og tilføjede, at der ikke var nogen tidshorisont på, hvornår den ville åbne igen.

Knippelsbro forbinder Slotsholmen og Christianshavn.

Anden gang
Det er anden gang inden for få dage, at der er problemer med Knippelsbro. Også fredag i sidste uge var broen lukket, denne gang på grund af en teknisk fejl.

Foto: Martin Ekelund 112 - 3. jul. 2020 - kl. 13:11 Knippelsbro spærret: Trafik omdirigeres