Knivangriber dræber to og sårer en i Frankrig

Tre personer er blevet stukket med kniv af en mand i Paris-forstaden Trappes. To af dem er omkommet

Billeder fra Trappes. (Video: Clément Lanot)

To personer er dræbt og en er såret ved et knivangreb i en Paris-forstad, skriver Reuters, der har oplysningerne fra politiet.

Gerningsmanden løb efterfølgende fra stedet og gemte sig i en bygning. Han blev dog fundet, og ifølge Reuters blev han dræbt af politiskud.

Angriberen råbte ifølge lokalmedier 'Allahu akbar'.

Ifølge Reuters, har Islamisk Stat taget ansvaret for knivangrebet.

Trappes ligger omkring 30 kilometer vest for Paris og er et fattigt sted i et ellers rigt område.

En dag efter opsigtsvækkende tale
Angrebet sker, efter at lederen af den militante gruppe Islamisk Stat (IS), Abu Bakr al-Baghdadi, holdt sin øjensynligt første tale til sine tilhængere i næsten et år. I talen opfordrede han til fortsat kamp.

- Du har ikke noget valg. Hvis du vil leve i værdighed, må du vende tilbage til din religion og kæmpe mod din fjende, siger manden, der skal være Baghdadi i en 55 minutter lang lydoptagelse, der er lagt ud af det IS-tilknyttede medie al-Furgan.

I lydoptagelsen lykønsker stemmen også med nylige angreb i Canada og Europa og opfordrer sine tilhængere til at bruge bomber, knive og køretøjer til at udføre flere angreb.

Se også: IS-leder i sjælden tale: Opfordrer tilhængere til at fortsætte terroren

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere