Knivdrama i SuperBrugsen: Slagter amok på kollega

En 30-årig mand er blevet idømt tre måneders fængsel for at have kastet en kniv i låret på sin kollega i SuperBrugsen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En slagter i SuperBrugsen i Kolding blev godt og grundigt gal i skralden på sin kollega, og det koster nu tre måneder bag tremmer.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Ifølge avisen fandt episoden sted 16. oktober 2018, hvor den 30-årige mand endte med at kaste en kniv i låret på sin 24-årige kollega. Og nu er der faldet dom i sagen.

Årsagen til knivdramaet var simple drillerier, forklarer den forurettede i sagen.

- Jeg prikkede ham i siden, hvorefter han sagde til mig, at hvis jeg gjorde det igen, så ville han smadre mig. Jeg tænkte, at han bare lavede sjov, så jeg kastede et papir i hovedet på ham. Så samlede han kniven op med venstre hånd og kastede den efter mig, sagde den forurettede ifølge Jydske Vestkysten.

Den dømte mand forklarede dog, at der var tale om et uheld.

Han mente, at han ikke havde set kniven og ved et uheld havde kommet til at skubbe den ned i den 24-årige kollegas lår.

Offeret for den løbske kniv endte med at få kniven boret ti centimeter ind i låret. Uheldigvis ramte den en pulsåre, og manden var i livsfare, ligesom han måtte opereres to gange.

Den 30-årige mand blev foruden de tre måneder i fængsel dømt til at betale 23.475 kroner i erstatning og en advarsel om udvisning, da han oprindeligt stammer fra Polen.

Manden har dog boet i Danmark, siden han var ni år gammel. Episoden fandt sted i SuperBrugsen i Kolding på Vestre Ringgade.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere