Knivdrama på udrejsecenter: - Jeg slår hele familien ihjel, hvis vi bliver udvist

Iraner gik med 5-årig datter fra børnehaven med hævet kniv. Hel familie befriet af politiets aktionsstyrke på udrejsecenter

Video fra politiets operation i går. (Video: Local Eyes)

I otte timer forskansede en knivbevæbnet 52-årig iraner sig i går på familiens værelse i Udrejsecenter Sjælsmark med sin kone og to små børn.

Men da han klokken 19.33 i aftes måtte gå på toilettet og et kort øjeblik lod familien alene, slog politiets aktionsstyrke, AKS, til og brød ind på værelset. Den 52-årige blev anholdt og familien befriet.

Se mere video på localeyes.dk

I dag blev den 52-årige varetægtsfængslet i to uger ved retten i Helsingør, sigtet for trusler på livet.

Politiet måtte opgive at sigte den 52-årige for frihedsberøvelse af familien, fordi hustruen under afhøring hos politiet afviste, at de havde følt sig som gidsler.

En mindre helikopter - muligvis med politiets forhandlergruppe - er landet på Udrejsecenter Sjælsmark. Foto: Mogens Flindt 112 - 17. maj. 2017 - kl. 14:48 Gidsel-situation på udrejsecenter: Mand har forskanset sig med kone og to børn

Årsagen til dramaet var, at hele familien har fået afvist deres asylansøgning og står for at skulle udvises til Italien, hvor de kom fra som sikkert land. En udsendelse blev forsøgt for få dage siden, men den 52-årige gjorde så stor modstand ved udsendelsen i lufthavnen, at den måtte opgives.

To gange i går truede den 52-årige med at slå hele familien ihjel, hvis den bliver udvist.

Dramaet startede kort før klokken 11, da han kom med truslen overfor en anden beboer på Udrejsecenter Sjælsmark. Beboeren fulgte den 52-årige hen til børnehaven, hvor han med en kniv i bukselinningen hentede sin fem-årige datter.

Imens havde personalet alarmeret politiet, fordi den 52-årige var højtråbende og truende. Et par betjente så, at den 52-årige gik med datteren på armen og en brødkniv hævet over hovedet med knivsbladet nedad.

Politiet trak pistolerne
Betjentene trak pistolerne og beordrede den 52-årige på engelsk til at smide kniven og sætte barnet fra sig. I stedet gik han ind på familiens værelse, hvor han låste og barrikaderede døren med møblerne. To af familiens fire børn var i skole, de to andre var på værelset.

Det blev starten på det langvarige drama, hvor politiets gidselforhandlere og Aktionsstyrken blev tilkaldt. Via observationer kunne AKS så i aftes se, at den 52-årige gik på toilettet og AKS valgte at slå til, fordi forhandlingerne med ham gennem mange timer ikke havde løst situationen.

Kniven blev fundet på værelset.

Hustruen følte sig ikke truet
- Hustruen har fortalt under sin afhøring, at hun ikke på noget tidspunkt var bange eller følte sig truet, og børnene var heller ikke blevet truet. Hun mente, at familien godt kunne have forladt værelset, hvis de ville, siger anklager Michael Qvist.

- Så derfor kan vi ikke rejse sigtelse for langvarig frihedsberøvelse, siger anklager Michael Qvist, som derfor måtte nøjes med at sigte den 52-årige for trusler og knivloven.

Det er dels de trusler han kom med overfor en anden beboer om at slå familien ihjel, dels at han gentog truslen, da han i nat ved 01-tiden blev afhørt hos politiet.

Dertil kommer, at et par medarbejdere fra Information, der i går tilfældigt var i Udrejsecenter Sjælsmark på en reportage, blev vidner til, at den 52-årige råbte 'daesh', et akronym for terror-organisationen Islamisk Stat, og flere gange trak to fingre på tværs af halsen.

I grundlovsforhøret i retten i Helsingør nægtede den 52-årige i dag at udtale sig, både om sagen og sine personlige forhold. Han tog forbehold for at kære varetægtsfængslingen.

Et par reportere fra Information, der tilfældigt var i Udrejsecenter Sjælsmark på en reportage, blev vidner til, at den 52-årige råbte 'daesh', et akronym for terror-organisationen Islamisk Stat, og flere gange trak to fingre på tværs af halsen.

1 af 3 Også Nordsjællands Brandvæsen holdt standby ved udrejsecenteret. Foto: Mogens Flindt
2 af 3 Politiets Aktionsstyrke befriede familien og anholdt den 52-årige. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto
3 af 3 En mindre helikopter - muligvis med politiets forhandlergruppe - landede på Udrejsecenter Sjælsmark. Foto: Mogens Flindt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere