Knivoverfald på 15-årig var internt opgør

Politiet leder fortsat efter gerningsmænd i sag om knivoverfald på 15-årig

En 15-årig dreng med indvandrerbaggrund blev om eftermiddagen 9. oktober overfaldet og stukket med en kniv på Finsensvej på Frederiksberg.

Efter knivepisoden var Københavns Politi massivt tilstede i området omkring Finsensvej og Buen i jagten på fem-seks gerningsmand, som blev sat i forbindelse med overfaldet.

112 - 9. okt. 2015 - kl. 17:23 Politiet jagter gerningsmand - 15-årig stukket med kniv

En ung mand blev dagen efter anholdt og varetægtsfænglset i sagen, men politiet leder forsat efter en gruppe andre unge med indvandrerbaggrund, der menes at have været til stede under overfaldet.

- Vi er i fuld gang med at identificere resten, men hvad deres andel i sagen har været, det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, siger efterforskningsleder Tom Arnoldsen fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Den 15-årige dreng blev stukket tre gange i låret og måtte efterfølgende indlægges på Rigshospitalets Traumecenter for behandling.

Hvorfor teenageren skulle stikkes ned er endnu ikke klarlagt, men politiet afviser, at der er tale om personer med forbindelse til rocker-bandemiljøet.

- Det er noget internt fnidder mellem nogle unge drenge, som er gået lidt for langt.

- Men vi er fortrøstningsfulde i forhold til en opklaring, siger Tom Arnoldsen.

1 af 2 Foto: Google Maps
2 af 2