Knivstikker råbte Allahu Akbar under overfald på betjent

Politiassistent blev stukket flere gange med kniv i Center Sandholm. 26-årig palæstinenser er tiltalt.

Her anholdes palæstinenseren  efter angrebet på den svenske justitsminister Morgan Johansson den 23. marts 2015. Et halvt år senere var han i Danmark, hvor han ifølge tiltalen forsøgte at dræbe en politimand i Sandholm med en stjålet bajonet. (Foto: Bosse Nilsson)
Her anholdes palæstinenseren efter angrebet på den svenske justitsminister Morgan Johansson den 23. marts 2015. Et halvt år senere var han i Danmark, hvor han ifølge tiltalen forsøgte at dræbe en politimand i Sandholm med en stjålet bajonet. (Foto: Bosse Nilsson)

En 26-årig statsløs palæstinenser råbte "Allahu Akbar" - Gud er stor - under et overfald på en politiassistent i Center Sandholm i Birkerød.

Det fortæller han i Retten i Hillerød mandag, hvor han er tiltalt for drabsforsøg på den dengang 56-årige politiassistent.

- Det har jeg sagt, mens vi begge faldt. Han prøvede at få fat i kniven. Jeg blev bange for, at han ville slå mig ihjel, siger den karseklippede mand gennem sin arabiske tolk.

Anklagemyndigheden er af den overbevisning, at den palæstinensiske mand ville dræbe politiassistenten, som tog ham på fersk gerning under et indbrud i Center Sandholm.

Se også: Tiltale: IS-sympatisør stak betjent ned under indbrud hos politiet

Den 26-årige erkender at have udøvet grov vold mod betjenten, men han nægter at ville dræbe manden.

- Jeg ville slet ikke slå ham ihjel. Der var ikke tid til at tænke. Jeg var angst, siger han i retten.

Manden skal ifølge anklagemyndigheden også have råbt "die svine". Det nægter han til at have gjort.

Bevismaterialet mod den palæstinensiske mand består af en blodig bajonet, et par kondisko og blodige plastikhandske, som blev fundet ved det hegn, der omkredser Sandholmlejren.

Betjenten blev stukket ned med en Glock bajonet som denne.
Betjenten blev stukket ned med en Glock bajonet som denne.

Den tiltaltes dna blev fundet på kniven, der ifølge anklagemyndigheden er gerningsvåbnet.

I retten viser senioranklager Bente Schnack også billeder af det lokale, hvor assistenten blev overfaldet.

Der er både blod på væggene, på gulvet og skoaftryk af blod.

Aftrykkene matcher de sorte kondisko, som sammen med de andre blodige genstande blev fundet nær lejren, oplyser senioranklageren.

Blodet tilhører den dengang 56-årig politiassistent.

Se også: Såret betjent ringede selv til sin kone efter drabsforsøget i Sandholm

Han blev overfaldet en tidlig morgen 29. september sidste år, hvor han undersøgte, hvorfor der var lys i et lokale i en bygning.

Den 56-årig blev stukket med kniv i halsen, i armen og i ryggen.

Den tiltalte blev senere anholdt på sit værelse i Udrejsecenter Sjælsmark, der ligger to kilometer fra Center Sandholm.

Politiassistenten skal vidne i retten mandag eftermiddag.

Se også: Sigtet for drabsforsøg på betjent: Var han inspireret af terroristen Omar?

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen