Knivstikkeri: 17-årig fængslet i 25 dage

En teenage-dreng er blevet varetægtsfængslet i 25 dage i en sag, hvor han sigtes for et knivstikkeri i S-tog

Det var tilsyneladende gammel nag, der var skyld i  at en 17-årig knivoverfaldt to bekendte natten til lørdag. Foto: Polfoto
Det var tilsyneladende gammel nag, der var skyld i at en 17-årig knivoverfaldt to bekendte natten til lørdag. Foto: Polfoto

En 17-årig er blevet varetægtsfængslet i 25 dage efter et grundlovsforhør søndag.

Se også: Teenager stikker to bekendte ned i S-tog

Drengen er mistænkt for at stå bag et knivoverfald i et S-tog, der var på vej til Farum lidt efter midnat natten til lørdag. To unge mænd på 16 og 18 år blev under episoden stukket med en kniv. De er dog begge uden for livsfare.

Politiet sigter den 17-årige dreng for grov vold af særlig farlig karakter.

Det var tilsyneladende gammelt nag, der fik skænderiet mellem de unge mennesker til at bryde ud. Politiet antager, at mødet i toget var tilfældigt, men opgøret har angiveligt noget at gøre med noget gammelt tumult.

Flere passagerer overværede knivstikkeriet, som blev meldt til politiet klokken 01.51 natten til lørdag.

Se også: Vidner filmede knivstikkeri

De mange vidner, afhøringer og overvågningskamera fik politiet på sporet af den mistænkte 17-årige dreng, der er kendt af politiet i forvejen.

Ud fra overvågningsbilleder er det også lykkedes politiet at kunne konkludere, at der er tale om en mindre kniv, som er blevet brugt ved overfaldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere