Knivstikkeri i København: Røvet af venner

En 35-årig mand blev torsdag aften slået ned og stukket med kniv under et røveri begået af to af hans venner

Marius Patir var hårdt medtaget efter aftenens begivenheder. Foto: Stine Tidsvilde
Marius Patir var hårdt medtaget efter aftenens begivenheder. Foto: Stine Tidsvilde

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Torsdag aften var der knivstikkeri på Vesterbro i København, hvor en del af Gl. Kongevej blev spærret af.

Da Ekstra Bladet kommer til stedet, lykkes det at finde 35-årige Marius Patir, som fortæller, at han har været udsat for et røveri.

Han kommer fra Rumænien, og er i Danmark for at tjene penge. Han fortæller, at han har været udsat for et særdeles voldeligt overfald, der involverede både slag, spark og knivstik, og at to gerningsmænd slap væk med i omegnen af 2000 kroner.

- Det er alle de penge jeg har tjent på at samle flasker de sidste 10 dage. Nu har jeg ingenting tilbage, sagde han til Ekstra Bladet, da vi fandt ham i Føtex på Vesterbrogade umiddelbart efter røveriet.

Ifølge Marius Patir, forsøgte de to gerningsmænd også at stjæle hans telefon, men det lykkedes ikke.

Artiklen fortsætter under billederne...

Udrykningskøretøjer på Gl. Kongevej på Frederiksberg, hvor Marius Parti faldt om på fortovet og blev behandlet af en ambulance. Foto: Christian Kloster
Udrykningskøretøjer på Gl. Kongevej på Frederiksberg, hvor Marius Parti faldt om på fortovet og blev behandlet af en ambulance. Foto: Christian Kloster
 

Marius Parti viser sine skader frem efter røveriet. Foto: Stine Tidsvilde
Marius Parti viser sine skader frem efter røveriet. Foto: Stine Tidsvilde
 

Føtex-butikken ligger lige ved siden af den baggård, hvor Marius plejer at sove om natten.

Overfaldet skete på en parkeringsplads, hvor offeret, ifølge hans egen forklaring, blev slået i jorden med knytnæver. Bagefter trampede de ham i hovedet, mens han skærmede sig med hænderne, hvorefter de stak ham med en kniv i låret og på venstre skinneben.

På trods af den hårdhændede behandling lykkedes det Marius Patir at komme på benene, hvorefter han jagtede sine overfaldsmænd ud på Gl. Kongevej.

Her faldt han om på fortovet, hvorefter politi og ambulance ankom til stedet.

- Jeg blev behandlet at ambulancefolkene, så jeg er ok, siger Marius.

 

Han fortæller også, at han kender de to overfaldsmænd. De er ifølge Marius begge to rumænere.

- Jeg er nødt til at prøve at skaffe mine penge tilbage. Det er alt jeg har. Selvfølgelig er jeg nervøs over det, men hvad skal jeg gøre?, siger Marius.

Københavns politi har ikke ønsket at kommentere overfaldet overfor Ekstra Bladet.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere