Knivstikkeri i København

En person efterlyses fortsat efter knivstikkeri på Nørrebro i København. Offer er uden for livsfare

Politiet har afspærret området ved Stevnsgade og Udbygade. Video: Local Eyes

Klokken 05.00 oplyser den centrale vagtleder ved Københavns Politi Lars Westerweel, at den formodede medgerningsmand endnu ikke er anholdt.

-----

En 27-årig mand er mandag eftermiddag blevet overfaldet på Sjællandsgade på Nørrebro i København.

Her blev han stukket med kniv flere steder på kroppen.

Offeret er dog uden for livsfare, oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen.

- Det er tale om et røveri, der er gået galt, siger han.

Ifølge politiet blev overfaldet begået af to mænd. Den ene formodede gerningsmand, en mand på 23 år, er anholdt og vil blive sigtet for røveri og kvalificeret vold.

Politiet leder desuden efter en medgerningsmand, som slap afsted med udbyttet. Klokken 05.00 oplyser politiet til Ekstra Bladet, at personen stadig ikke er fundet.

Fandt stor kniv
Kort før klokken 17 rykkede politiet ud til Stevnsgade, der er en sidegade til Sjællandsgade. Det var herfra, der blev slået alarm.

På Stevnsgade fandt politiet offeret. Efterfølgende blev den formodede gerningsmand pågrebet.

Baggrunden for knivstikkeriet kendes endnu ikke. Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet har politiet fundet en stor kniv på gerningsstedet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere