Knivstikkeri: Kvinde stukket i ballen

En kvinde er blevet stukket i ballen af en anden kvinde på Nørrebro i København. Hun tilkaldte hjælp ud gennem vinduet

Tidligere i dag råbte en kvinde pludselig efter hjælp ud gennem et vindue på Nørrebro i København.

Kvinden, der råbte efter hjælp, var blevet stukket i ballen af en anden 50-årig kvinde, der blev anholdt efter episoden.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Overfaldet blev anmeldt til politiet klokken 13.35 og skete i en lejlighed på Stevnsgade.

Den forurettede kvinde er blevet kørt til behandling og er ifølge vagtchefen uden for livsfare.

- Gerningskvinden skal nu afhøres, og så må vi se, om der er belæg for at fremstille hende i dommervagten, siger vagtchef hos Københavns Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere