Knivstikkeri på skole

Lørdag eftermiddag har der været et knivstikkeri på en skole i Randers

Seks personer er blevet anholdt efter knivstikkeriet. Video: Localeyes.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Der har været et knivstikkeri på Hobrovejens Skole i Randers.

Umiddelbart er det ikke livstruende, skriver Østjyllands Politi på Twitter.

- Vi arbejder på stedet for at få fastlagt, hvad der er sket, Vi har p.t. ikke yderligere kommentarer, skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Klokken 18.30 skriver politiet på Twitter, at to personer blevet stukket ned. Den ene i benet, den anden i ballen. Politiet har anholdt seks personer, der er mistænkt for at have forbindelse til sagen.

- Det er sket nede ved skolen i en skolegård. Det, vi tænker, er, at de er mødtes dernede, og så er der opstået et eller andet, siger vagtchef Lars Bisgaard.

Se mere video på localeyes.dk.

Politiet kender endnu ikke noget til motivet bag knivstikkeriet.

- Vi arbejder på højtryk for at finde ud af, hvad motivet er, for vi skal jo videre i efterforskningen og se, om der er flere, der skal anholdes, siger vagtchefen.

Lars Bisgaard regner imidlertid ikke med, at der er flere involverede. Han oplyser, at de to personer, der er blevet stukket, ikke umiddelbart er kommet alvorligt til skade.