Knust familie: Engin er fundet død

Identifikationspapirer knytter lig fundet på Amager strand til forsvundne Engin Bekar

Engin Bekar er formentlig fundet død på Amager Strandpark. (TV: Kenneth Meyer)

Det er med allerhøjeste sandsynlighed liget af den 29-årige Engin Bekar, der torsdag morgen blev fundet på Amager Strand.

Det bekræfter familien gennem deres advokat over for Ekstra Bladet. Dermed er der sat punktum i den tragiske sag efter næsten fire uger, hvor familie og venner til den 29-årige har gået i uvished.

- Familien er taknemmelige for den hjælp, de har modtaget i forbindelse med eftersøgningen af Engin. Både gennem de sociale medier, men også fra mennesker, som har været ude og lede og hænge plakater op, siger advokat Erbil Kaya på familiens vegne.

Artiklen fortsætter under billedet

Engin Bekar er formentlig fundet død på Amager efter fire ugers forsvinden. (Privatfoto)
Engin Bekar er formentlig fundet død på Amager efter fire ugers forsvinden. (Privatfoto)

Engin Bekar forsvandt efter en bytur i København lørdag 5. december. Her forlod han vennerne uden at sige farvel og indlogerede sig morgenen efter på Copenhagen Hotel Go i Kastrup. Overvågning viser ham forlade stedet få timer senere - klokken 12.45 - og han kom aldrig tilbage.

Engin Bekar beskrives som 177-79 cm. høj, almindelig af bygning, med kort sort hår og brune øjne. (Privatfoto) 112 - 13. dec. 2015 - kl. 13:11 Fars desperate håb til forsvundet søn: Kig på mig Engin. Kom hjem

Dagen efter blev hans Hugo Boss-jakke, sko, nøgler og mobiltelefon samt 400 kr. i kontanter fundet i sandet på Amager Strandpark af en tilfældig forbipasserende, men trods en indgående indsats for at finde Engin Bekar i vandet, måtte eftersøgningsholdet opgive.

Den døde person blev fundet torsdag morgen klokken 08.21. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 31. dec. 2015 - kl. 09:05 Død person fundet på strand

Hos Københavns Politi kan man ikke endeligt bekræfte, at det er Engin Bekar, der er fundet død torsdag morgen.

- Der er fundet identifikationspapirer på liget som peger i retning af Engin, men den endelige afklaring får vi først om nogle dage, oplyser den centrale efterforskningsleder Gunnar Nørager til Ekstra Bladet.

Det er blandt andet ligets tilstand, der gør det svært at foretage en 100 procent sikker identifikation. Derfor vil Københavns Politi forsøge at identificere liget gennem fingeraftryk og DNA.

Politiet ved Amager Strandpark, hvorfra der torsdag indløb en anmeldelse om, at der var fundet et lig. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet ved Amager Strandpark, hvorfra der torsdag indløb en anmeldelse om, at der var fundet et lig. (Foto: Kenneth Meyer)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere