Købmand plyndret med oversavet jagtgevær

En yngre mand har søndag aften truet sig til et udbytte i Spar på Frisengårdsvej i Nyborg

Spar-købmanden på Frisengårdsvej  i Nyborg. (Foto: Google Maps).
Spar-købmanden på Frisengårdsvej i Nyborg. (Foto: Google Maps).

En yngre mand har søndag aften begået røveri mod Spar-købmanden på Frisengårdsvej i Nyborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for Ekstra Bladet.

- En mand kommer ind klokken 20.55 og truer med en genstand, som vi har en formodning om kan være et oversavet jagtgevær. Det ligner det i hvert fald. Derefter forsvinder han fra stedet igen, fortæller vagtchef hos Fyns Politi Thomas Bentsen til Ekstra Bladet.

Gerningsmanden kan være i selskab med en lyshåret kvinde med håret i en hestehale.

Politiet er på stedet og leder efter røveren, der muligvis slap væk fra røveriet i en bil:

- Det forlyder også, at der lige efter røveriet kører en rød bil, formentlig en Toyota Corolla, fra stedet i nordlig retning, siger Thomas Bentsen.

Politiet beder offentligheden om hjælp til at fange gerningsmanden, der beskrives som ca. 170 cm. høj og almindelig af bygning.

Han er iført en grå-blå jakke med hætte, mørkeblå bukser, sorte og røde handsker samt lysegrønne crocs (gummitræsko).

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere