Køleskabsmorderens skjulte offer står frem

Pårørende til forbrydere betaler ofte en høj pris for kriminelle handlinger, de ellers ikke har noget med at gøre

Nicolai Jensen betaler en høj pris for sin fars kriminalitet. (Foto: Per Rasmussen)
Nicolai Jensen betaler en høj pris for sin fars kriminalitet. (Foto: Per Rasmussen)

- Det er, som om folk bebrejder mig for det, min far har gjort.

Sådan fortæller 22-årige Nicolai Jensen i dag i EKSTRA. Hans far er kendt som køleskabsmorderen. For snart to år siden blev Mickey Anton Pedersen idømt 13 års fængsel for at dræbe sin kæreste, gemme liget i et køleskab og derefter hæve hendes førtidspension.

For to år siden ramlede 22-årige Nicolai Jensens verden sammen, da han i Retten i Nykøbing Falster så dommen blive afsagt over sin far. Krimi Køleskabsmorderens søn: Folk tror, jeg også kan finde på at slå ihjel

Nu føler den 22-årige Nicolai sig forfulgt af faderens ugerning. Og det er desværre ikke ualmindeligt, forklarer familierådgiver og terapeut Steen Østrup, der er en del af foreningen SAVN for børn og pårørende til indsatte. Når personer begår alvorlig kriminalitet, ender deres pårørende nemlig ofte med at betale en høj pris.

De er de skjulte ofre.

– Kriminalitet af denne art er jo et meget tabuiseret emne, og det betyder, at der også findes en masse fordomme. Det er desværre fordomme, der kan være svære at ændre, siger Steen Østrup, der har arbejdet med børn og pårørende til indsatte i de seneste ti år.

– Hvis nu faderen havde været død, ville han (Nicolai Jensen, red.) blive mødt af helt almindelig medmenneskelighed og trøst. I stedet bliver han skubbet væk. Det kan betyde, at han får meget sværere ved at bearbejde sine følelser.

Børn har det svært
Denne behandling fra omverdenen kan i værste fald forstærke de reaktioner, der normalt ses hos børn og pårørende til kriminelle. Både danske og internationale undersøgelser peger på reaktioner som skam, stigmatisering, vrede, depression samt negativ påvirkning af adfærden generelt.

En undersøgelse lavet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i Danmark og Economic and Social Research Council i Storbritannien peger på, at børn af indsatte har dobbelt så stor risiko for at udvikle sociale og psykiske problemer som normalt.

– Sådan en reaktion fra omgivelserne resulterer typisk i, at personen isolerer sig fra omverdenen og står mere alene med sine følelser, der samtidig bliver forstærkede i en negativ retning. Den skam og den skyld, som han måske føler, bliver bare forværret, siger Steen Østrup.

Frygten for det, vi ikke forstår
Der kan være mange grunde til, at folk reagerer ved at tage afstand.

– Men det er ofte frygten for det, som vi ikke umiddelbart forstår, og frygten for, om han ville kunne finde på at gøre det samme, der er udslagsgivende.

Steen Østrup forklarer, at det vigtigste i sådan en situation er at få formidlet til omverdenen, hvad den pårørende føler. At få tabuet afmytologiseret.

– Det er jo ikke nødvendigvis nemt, men hvis de hører ham fortælle sin side af sagen, så har de nemmere ved at se, at han bare er et menneske, der sådan set ikke har noget at gøre med det, hans far har gjort. At han også er et offer for faderens gerning.