Kørte 127 km/t i sving: Tog afsporet i Sydkorea

En person meldes dræbt og otte sårede. Togføreren måtte kun køre under 50 km/t på strækningen

Et passagertog kørte fredag af sporene omkring 330 kilometer syd for Seoul i Sydkorea. Det skriver det franske nyhedsbureau, AFP.

En person meldes dræbt i ulykken, mens otte er sårede.

Toget blev afsporet i et sving, hvor man normalt kører under 50 kilometer i timen. Det her tog kørte dog 127 km/t på strækningen.

Der var 27 personer med toget, da det kørte af skinnerne. Deriblandt to lokomotivingeniører. Den ene af dem er den omkomne person.

Syv af de i alt otte sårede har kun overfladiske skrammer, mens den sidstes tilstand er kritisk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere