Kørte frontalt sammen: 29-årig kvinde dræbt

En 29-årig kvinde døde efter en trafikulykke, og hendes 29-årige medpassager er i kritisk tilstand

Opdateret klokken 19:19.

En 29-årige kvinde fra Aarhus er død som følge af en trafikulykke lørdag efter hun og en 29-årig mand kørte frontalt ind i en anden bilist på hovedvej 15, nordøst for Havnstrup udenfor Herning.

De blev begge kørt til traumecenteret, hvor den 29-årige kvinde døde som følge af skaderne fra ulykken.

Den 29-årige mand, der også er fra Aarhus, er i kritisk tilstand. Han blev først fløjet til Herning sygehus, senere til Skejby, hvor han stadig er i behandling.

De pårørende er underrettet.

Klokken 13.12 fik Midt- og Vestjyllands Politi meldingen om trafikulykken.

- Vidner fortæller, at den ene part trækker langsomt over i modsatte bane og rammer modkørende frontal, oplyser Allan Riis, vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Det er en mandlig fører og to børn som passagerer i bilen, der trækker over i modsatte vejbane. Han er lettere tilskadekommet og chokeret. Børnene er ikke kommet til skade, men er også chokerede.

- I den anden bil er en yngre mand og kvinde. De er begge to traumepatienter, og vi arbejder på at underrette deres pårørende, siger Allan Riis.

Politiet undersøger de to køretøjer nærmere, og der er blevet udtaget blod fra de involverede for at undesøge, om nogen af dem var påvirket af alkohol eller stoffer. Men politiet har dog ikke mistanke om, at det er tilfældet.

Tidligere lørdag var vejen spærret af, men klokken 17:30 åbnede vejen igen op for trafik.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere