Kørte uden kørekort: 29.500 kroner i bøde

En 27-årig mand er blevet fanget bag rattet fem gange i løbet af et år - nu er hammeren faldet

Så faldt hammeren. 27-årig mand er blevet dømt for fem gange at have ført en bil uden noget kørekort Foto: Thomas Borberg
Så faldt hammeren. 27-årig mand er blevet dømt for fem gange at have ført en bil uden noget kørekort Foto: Thomas Borberg

En ung mand er ved retten i Glostrup blevet idømt 14 dages betinget fængsel, 30 timers samfundstjeneste og en bøde på 29.500 kroner, efter han i en periode på kun 11 måneder er blevet stoppet bag rattet på en bil fem gange uden at have et kørekort.

- Han er ikke tidligere straffet for noget sammenligneligt, så vi mener, at straffen er passende, når man ser på både mængden af samfundstjeneste og bødens størrelse, siger anklager Julie Skovgaard til Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var den 4. januar ved Retten i Glostrup, at hammeren faldt over den unge mand Foto: Jakob Jørgensen/POLFOTO
Det var den 4. januar ved Retten i Glostrup, at hammeren faldt over den unge mand Foto: Jakob Jørgensen/POLFOTO

Den 27-årige blev første gang stoppet den 22. september 2015, og den seneste forseelse var den 16. august 2016 - derimellem har der været yderligere tre tilfælde, hvor han har ført et køretøj uden gyldigt kørekort. Selvom det kan straffes med ubetinget fængsel, så slipper han i denne omgang for en tur forbi hotel Gitterly.

- Det er ikke altid, at fængsel er det bedste. En bøde i den størrelse er noget, de fleste kan mærke, men hvis vi ser ham igen, så er jeg overbevist om, at han får en ubetinget fængselsdom, udtaler Julie Skovgaard fra Vestegnens anklagere.

Dommen faldt i onsdags den 4. januar, og manden modtog dommen i retten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere