Kørte vejarbejder ned og flygtede: Anholdt i nat

Uklart om han fremstilles i grundlovsforhør torsdag

Fordi bilisten forsvandt, blev en del betjente sendt ud for at lede efter ham. Video: Local Eyes

Den 30-årige flugtbilist, som stak af efter at have påkørt en arbejdsmand ved vejarbejdet på motorvejen ved Indkildevej i Aalborg tirsdag middag, er blevet anholdt natten til torsdag.

Det skriver nordjyske.dk.

- Han blev anholdt på sin bopæl kl. 01.10 i nat, oplyser vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi.

Ifølge nordjyske.dk skal manden afhøres torsdag. Herefter skal juristerne afklare, om der er grundlag for at fremstille manden i grundlovsforhør.

Se mere video på localeyes.dk

Manden vil ikke forholde sig til sigtelsen.

Den 53-årige arbejdsmand fik åbent lårbensbrud og andre skader, da han blev ramt af bilen.

Den 30-årige mand sprang ud af sin bil efter påkørslen og flygtede til fods. Han kontaktede selv politiet og lovede, at han ville melde sig selv på politistationen. Det skete ikke. Og i nat klappede fælden så om manden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere