Kokain for 900 mio. kr.: Politiet har gemt fangsten et særligt godt sted

Danmarks-historiens største narko-fund: - Der er givetvis mange, som gerne vil have fat i kokainen, lyder det fra politiinspektør Brian Voss Olsen

(Video: Claus Jessen)

I juli sidste år beslaglagde politiet 310 kilo kokain, som blev fundet ved et tilfælde i en container hos firmaet Holger Christiansen A/S i Esbjerg.

Værdien af kokainen anslås til omkring 900 millioner kroner.

112 - 19. jan. 2016 - kl. 10:39 Afsløring: Her fandt ansatte narko til 900 millioner

Seks mænd er anholdt i sagen. Men hvad der efterfølgende er sket med den værdifulde narko-last, er til gengæld en stor og velbevaret hemmelighed.

- Det har jeg absolut ingen kommentar til, lyder det fra efterforsknings-leder og politiinspektør Brian Voss Olsen fra Sydøstjyllands Politi.

Vil have fingre i den
Brian Voss Olsen siger, at den store last af kokain er gemt et særlig godt sted.  Kun få personer kender til gemmestedet.

- Det siger sig selv, at vi passer rigtig godt på den. Der er jo tale om en værdifuld last, som repræsenterer et meget stort beløb. Der er givetvis mange, som gerne vil have fat i kokainen. Så jeg vil ikke sige noget som helst om, hvad vi har gjort med lasten.

- I kunne måske have skilt jer af med den ?

- Jeg vil ikke sige noget om det. Kun at der ligger mange tekniske spor gemt i kokainen. Derfor har den været - og er måske stadig - gennem en række analyser. 

- Er det analyser, der viser noget om, hvilke laboratorier, der er anvendt ?

- Det ønsker jeg ikke at sige noget nærmere om, lyder det fra lederen fra Task Force Vest, som står for efterforskningen af Danmarkshistoriens formentligt største narkosag.

Måske flere anholdelser
Ansatte hos Holger Christiansen A/S i Esbjerg spærrede i den grad øjnene op, da de den 14. juli sidste år fandt den store mængde narko i en container fra udlandet.

Se også: Ofte kuk i kokain-forsendelser fra Sydamerika

Firmaet, der på ingen måde har lavet noget ulovligt, anmeldte omgående fundet til politiet, der indledte en omfattende efterforskning.

Den førte til, at i alt seks personer nu er anholdt i Holland og Belgien. En person er allerede udleveret til Danmark og fire andre fra Holland står til snart at blive udvist til Danmark.

Den hollandske avis NL Times fortæller - med henvisning oplysninger fra anklagemyndigheden i Rotterdam - at de fire mistænkte blev anholdt i Rotterdam i december sidste år.

- Vi afventer nu, at disse mænd vil blive fremstillet for en dommer i Danmark, siger Brian Voss Olsen til Ekstra Bladet.

Politichefen vil fortsat ikke udelukke, at der kan komme flere anholdelser.

- Vi efterforsker fortsat og det kan godt være, at vi anholder flere, siger Brian Voss Olsen.

112 - 30. jan. 2016 - kl. 23:44 Politi fandt 310 kilo kokain i Danmark: Holland vil udlevere fire mistænkte

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen