Koldkrigsforsker dømt i historisk injuriesag

Sidste slag afgjort i koldkrigsinjuriesag mellem journalist og historiker. Skal betale 110.000 kroner i bøde og tort

Bent Jensen vandt sagen, da den kørte ved Østre Landsret i 2013.
(Foto: Jan Unger)
Bent Jensen vandt sagen, da den kørte ved Østre Landsret i 2013. (Foto: Jan Unger)

HØJESTERET (Ekstra Bladet): Så er der endeligt sat punktum i den historiske injuriesag mellem journalisten Jørgen Dragsdahl og historikeren Bent Jensen. Og dermed må et af den kolde krigs sidste slag have nået sin afgørelse.

Højesteret har netop kendt historikeren skyldig sagen, hvor journalisten har haft ham beskyldt for bagvaskelse.

I injuriesagen har Dragsdahl krævet Jensen dømt for ærekrænkende beskyldninger om, at journalisten optrådte som agent for Sovjetunionen.

- Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, skrev Bent jensen i Jyllandsposten i januar 2007 og startede dermed det juridiske slagsmål. På daværende tidspunkt havde historikeren forsket i den kolde krig og havde i den forbindelse hat udvidet adgang til PETs ellers hemmelige arkiver fra den gang.

Se også: Kold krig i Højesteret

Og det var det fortrolige materiale, der var grundlag for hans artikel i Jyllands-Posten.

Jensen forstærkede efterfølgende beskyldningerne, hvor Dragsdahl blandt andet blev anklaget for at have spredt østblok-inspireret desinformation via sit arbejde som journalist på Information.

- Disse udtalelser var udtryk for ærekrænkende sigtelser om, at Jørgen Dragsdahl har begået et strafbart forhold, lyder det blandt andet i Højesterets dom.

Heraf fremgår det desuden, at Bent Jensen skal betale en tortgodtgørelse på 100.000 kroner til Jørgen Dragsdahl, ligesom han straffes med 10 dagsbøder af 1000 kroner - altså en bøde på i alt 10.000 kroner. Læs hele dommen her.

Se også: Fri proces til juridisk opgør om kold krig

Sagen drejede om i alt 18 udtalelser - og det var kun syv af dem, Bent Jensen rent faktisk blev dømt for. De øvrige 11 blev han frikendt for.

- Der var ikke grundlag for at straffe Bent Jensen for en række udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde deltaget i konspirative møder med KGB-officerer, da der var tilstrækkelig dækning for disse udtalelser. Bent Jensens udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde bedrevet desinformation, var heller ikke strafbare, da udtalelserne ikke var uden faktuelt grundlag, lyder det i Højesteretsdommen.

Retssagen er en af de mest omfattende injuriesager nogensinde i Danmark - og den har nu kørt ved alle tre juridske instanser, hvor parterne hver især har vundet et slag.

Oprindeligt blev Bent Jensen i 2010 dømt af byretten i Svendborg, som straffede historikeren med 20 dagbøder á 2000 kroner. Desuden skulle han betale 200.000 kroner i godtgørelse. Ud over bøderne godtgørelsen skulle Jensen ifølge dommen også trække i alt 35 ærekrænkende udtalelser om Dragsdahl tilbage.

Se også: Opgør om kold krig: Flere slags agenter

Men da sagen kom for ved Østre Landsret var dommen helt modsat. Her blev Bent Jensen i oktober 2013 frifundet. Blandt andet mente landsretten, at journalisten som offentlig person burde kunne tåle offentlig kritik.

Men Landsrettens dommere fastslog også, at agent-påstanden faktisk var og er injurierende - men de lagde også stor vægt på historikerens ret til at ytre sig i en debat om forhold, som er af stor betydning historisk, politisk og moralsk.

1 af 2 Journalisten Jørgen Dragsdahl brød sig ikke om at blive kaldt KGB agent, Derfor sagsøgte han historikeren Bent Jensen. (Jan Unger)
2 af 2 Bent Jensen vandt sagen, da den kørte ved Østre Landsret i 2013. (Foto: Jan Unger)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere